Lidt ekstra sved under armene, et hjerte i trav og så en udtørret mund, der savner spyt. Det er tegn på, at vi er sat op til den vigtige udfordring, der venter os. Lidt kilderi i maven er det ekstra krydderi, der sørger for, at vi fokuserer på opgaven.

Til eksamen og andre vigtige opgaver, er det naturligt at blive nervøs. Små legesyge nerver i tagfat forbedrer vores præstationer. Hos nogle børn bliver invasionen af voldsomt vingebaskende sommerfugle i maven for meget, når de skal yde, det bedste de kan. En sammensnøret mund og et hjerte, der ihærdigt prøver at sprænge brystet i stumper og stykker. Kvalme i maven og en ustyrlig tissetrang. Det er bare nogle af de symptomer, angsten inviterer med. Og i mørket lurer alle eksamensangste menneskers rædsel – den sorte klap. Går den ned, husker børnene intet af det, de har lært igennem året.

De frygter ikke bare eksaminer. Med angsten hviskende i hovedet melder de fra til konkurrencer – og skoleårets teaterforestilling bliver uden deres deltagelse. Selvom de har øvet sig hele vinteren.

Til dagligt putter de sig og kigger væk, når læreren udpeger den næste i klassen til at svare. Fingeren gemmer de godt. Den skal ikke stritte ud i luften som tegn på, at de ønsker at deltage i undervisningen og svare på spørgsmål. Det ville være verdens undergang, hvis de svarede forkert. Tænker de.

Uden behandling spænder angsten ben i situationer, hvor barnet skal præstere noget særligt. Præstationsangsten jager rundt med barnet. Og der skal en målrettet indsats til at slippe af med angsten igen. Den forsvinder ikke bare af sig selv.