Det er forskelligt, hvordan mennesker oplever angst. Det er også ofte forskelligt, hvilke udtryk angsten får hos børn og unge. Udadtil kan angsten se ud som følger:

  • Barnet kan reagere voldsommere, på hvad andre betragter som bagateller. Det bliver måske hurtigt vredt og har svært ved at falde til ro igen.
  • Barnet kan have vanskeligere ved at koncentrere sig og virker måske mere glemsom i nogle situationer.
  • Børn kan også reagere ved at bliver mere indesluttet og mutte.
  • Selvtilliden og selvværdet kan blive mindre og barnet kan trække sig fra sociale aktiviteter og aktiviteter, der stiller krav om et vist præstationsniveau – eksempelvis sport.
  • Nogle bliver tydeligt triste og har let til gråd.
  • Børnene kan værge sig ved at deltage i aktiviteter, som de tidligere har fundet nydelse ved. I det hele taget vil det oftest ses, at barnet undgår særlige begivenheder eller situationer.
  • Angsten kan give anledning til flere konflikter mellem barnet og kammerater, ligesom konfliktniveauet kan stige derhjemme.
  • Barnet kan virke overbelastet og stresset.

Listen er på ingen måde udtømmende. Ovenstående kan også være udtryk for andet end angst, og hvis I som forældre er i tvivl, er det en god ide at opsøge en professionel.

Til angst hører også kropslige symptomer. Nogle er mere synlige end andre. I tilfælde af voldsomme kropslige symptomer er det vigtigt, at I opsøger en læge, der kan udelukke alvorlige fysiske sygdomme. På nedenstående liste ser du en oversigt over de mest almindelige kropslige symptomer ved angst. Læs desuden mere om de enkelte typer angst under “Behandling” på hjemmesiden:

  • Hjertet kan slå hurtigere
  • Pulsen kan stige voldsomt
  • Barnet kan begynde at svede kraftigt
  • Barnet kan få vanskeligheder med at trække vejret – kvælningsfornemmelse
  • Barnet kan få kvalme og hovedpine
  • Svimmelhed
  • Udtørring af munden
  • Anspændthed
  • Rysten
  • Varme- eller kuldefornemmelser
  • Prikkende fornemmelser i kroppen
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Trykken for brystet
  • Kontroltab eller fornemmelsen af at blive sindssyg
  • Muskelsmerter
  • Besvær med at falde i søvn og sove