Jeg boller min bedstemor – OCD-tanker er helt normale

Jeg boller min bedstemor. Og stikker en kniv i ryggen på min far. Slagkraftige ord fra en lille gut på ni, der får alles kæber til forbavset at falde tungt til jorden med et ordentligt klunk. Hvor kom det lige fra, tænker vi, mens vi nøje studerer knægten. Jo, den er god nok – han ser helt normal ud.

Eller hvad med Frederik på elleve og hans tanker – jeg spytter på alle gamle mennesker, jeg møder. Er han bare en lille uopdragen møgunge uden respekt for ældresegmentet? Og han ledsages af lille Fie, der er bange for, at hun en skønne dag sætter tænderne i en nybagt hundelort.

Nej, det er ikke unge mennesker besat af ondsindede eller vanvittige kræfter men børn med OCD, der hjemsøges af tilbagevendende tvangstanker.

Selv om vi ved, at børnene har OCD, kunne nogen alligevel fristes til at tænke, at tankerne er forrykte og hinsides al fornuft og menneskelighed. Men, men, men – var jeres tunger, som tænker sådan, for sådan nogen tanker er slet ikke usædvanlige.

Hvad er normalt?

Forskere har undersøgt, hvad mænd og kvinder uden OCD og andre psykiske lidelser tænker. Altså helt normale mennesker. En lille vigtig finte ved undersøgelserne har været, at deltagerne kunne svare anonymt. Godt for det. Jeg er nemlig sikker på, at mange vil reagere med opskræmte øjne og bævende mund, hvis deres gode nabo går rundt og fortæller, at han har tanker om at sprænge rådhuset i stumper og stykker og voldtage naboens schæferhund. Hvis du tænker sådan, vil du så ikke hellere tie end at blive lagt i spændetrøje og spærret inde på ubestemt tid? Og det gør folk så, hvis de ikke kan være anonyme – holder mund med deres tanker. Men lad os se hvad forskerne fandt ud af.

59 procent af mændene havde tanker om at sige noget ubehøvlet til en fremmed uden at være blevet provokeret. For kvinderne var det halvdelen.

54 procent af mændene og 46 procent af kvinderne havde tanker om at køre dyr eller mennesker over – med vilje.

Og når vi er ved skadevoldende adfærd, blev næsten halvdelen af mændene hvirvlet ind i tanker om at sparke, skubbe eller på anden måde skade fremmede uden at være blevet provokeret. Kun 18 procent af kvinderne afslørede sådan nogen tanker.

Når det kommer til de mere saftige af slagsen – tanker om at have sex med en person, man ikke ønsker at have sex med – kunne 63 procent af mændene bekræfte sådan nogle tanker, mens 48 procent af kvinderne nikkede genkendende til disse.

Og skruer vi op for de seksuelle tabuer, så kan 52 mænd ud af 100 svare ja til, at de har haft tanker om at deltage i en seksuel handling, som de fandt direkte modbydelig, mens 43 af kvinderne havde samme tanker. Og hvem har lyst til at underholde sin borddame med den slags udskejelser?

Ingen mystik ved OCD-tanker

Så der er ikke noget sygt eller mystisk ved OCD-tanker. Med fare for at blive stemplet som skingrende skør kan jeg fortælle, at jeg engang ved et besøg i ZOO blev ramt af den tanke, at det kunne være interessant at se, hvad der skete, hvis jeg kastede et af de mange nysgerrige børn over hegnet og ind til tigrene. Eller dengang jeg i radioen hørte om et ægtefællemord og umiddelbart efter så et glimt af mig selv indsmurt i blod og med en økse i hånden, mens konens hoved og krop lå i hver sin ende af huset.

Betyder tankerne, at jeg er klar til indlæggelse? Ingenlunde. Det er sådan vores bevidsthed fungerer. Udenfor vores viljes kontrol reagerer bevidstheden på de indtryk, den modtager og sætter gang i film, der løber over vores indre mentale lærred. Det svarer til vores associationer.

Jeg kunne aldrig finde på at kaste et barn ind til tigrene eller slå min dejlige kone ihjel. Men jeg kan ikke forhindre, at tanker opstår, når jeg læser, at en mand er blevet bidt til døde efter at have forceret hegnet ind til tigrene, og jeg under et besøg i ZOO står foran tigerburet og ser en masse nysgerrige børn. Med mindre jeg forinden har besluttet mig for, at jeg ikke vil tænke sådan, så kan jeg ikke forhindre tankerne at opstå. Og paradoksalt nok er jeg nødt til at tænke tankerne, for at kunne forhindre dem i at opstå. Ja, det bliver lidt kringlet, men pointen er bare, at det nærmest er umuligt at forhindre, at særlige bekymrende tanker vækkes til live. Sådan fungerer det menneskelige sind nemlig.

Min nysgerrighed bliver pirret. Den drages af det voldsomme og forbudte – vold og sex sælger jo. Og pludselig hvirvler voldsomme og forbudte tanker rundt i hovedet på mig. Jeg bliver optaget af, hvordan det mon ville se ud, hvis en tiger flåede et lille barn til døde. Jeg ser for mig, hvordan blod piskes rundt og børn og voksne forstenes af chok, mens andre skriger og løber hysterisk rundt. Og filmen fortsætter. Jeg ser det stakkels forældrepar og mig selv – udstødt af samfundet og min familie, der bliver stemplet for livet som pårørende til psykopaten, der ofrede et barn til en stribet dræbermaskine. Og sådan vækker den ene association den næste.

Et øjeblik efter kalder min kone på mig og spørger, hvilken is jeg skal have. En Kung Fu er fint. Og sammen fortsætter vi rundt i ZOO. Og hvis ikke det er fordi, jeg bruger tigerhistorien i behandling af børn og unge med OCD – som eksempel på hvordan vi alle tænker voldsomme tanker – så var der ingen, der nogensinde ville få nys om, hvilket blodigt drama der udspillede sig den dag i ZOO – inde i mit hoved. Og det er reglen, at vi alle går og gemmer på naturlige men tabubelagte tanker.

I øvrigt gik der ikke mere end et par minutter den dag, og så var tankerne placeret i glemslens rige. Det var jo kun tanker, så jeg lod dem bare være.

Derfor havner de unge i OCD-fælden

Forestil dig Frederik fra indledningen – ham med spyttetankerne. Vi leger, at han får den samme tigertanke. I modsætning til mig kan han ikke lade den være. Og han bliver bange for den. Han mener, at det at tænke tanken, er det samme som at have lyst til at udføre den. Og det viser, hvilken forfærdelig person han er – en pervers voldspsykopat, der ofrer uskyldige børn til den visse død i tænderne på et dræberdyr. Og når man som Frederik er 130 procent sikker på, at det er sådan, det er, så bliver man skrækslagen og frygter for, hvad man kan finde på at gøre. Og derfor undgår han efterfølgende ZOO og tigre i film og bøger, ligesom han prøver at få tankerne ud af hovedet – de er jo farlige. Men jo mere han undertrykker dem, desto mere insisterende bliver de på at blive. Så inden Frederik når at se sig om, er han trådt direkte ned i OCD-fælden.

Så tanker med chance for at ende som OCD har vi alle. Det er betydningen af dem, der skubber de unge i armene på OCDen. Derfor lærer de unge mennesker som noget af det første i behandlingen, at deres tanker er helt normale. Jeg har dem – og deres forældre, lærere, klassekammerater og venner har dem. Der er bare ingen, der taler om dem. Det er pinligt, og vi er bange for at blive stemplet som skøre – eller det der er værre.

Kilde:

Bohni, Malene Klindt & Birgit Egedal Bennedsen (2014): OCD – sygdom og behandling. For patienter og pårørende, Hans Reitzels Forlag, København

Forrige indlœgNœste indlœg