Slip mig fri!


Oskar kan ikke sove uden sine forældre i nærheden. Han vil egentlig gerne med på koloni, sove hos kammerater eller bare aftenhygge og overnatte hos sine bedsteforældre – men han kan ikke.

Maja elsker skolen. Alligevel kommer hun ikke i skole. Allerede aftenen før begynder kroppen at føles ubehagelig, og jo tættere om morgenen hun kommer på afgangen til skolen – jo værre føles det.

Oskar og Maja er to af børnene, du møder i bogen. De er bange for, at deres forældre dør eller kommer galt afsted, når de ikke er i nærheden. De frygter også, at de selv farer vild, bliver kidnappet eller dør, når forældrene er på arbejde.

Bogen er skrevet til børn og unge mellem 7 og 14 år med separationsangst. De frygter, hvad der kan ske, når de ikke er sammen med deres forældre. Ved at læse bogen sammen med de voksne bliver børnene klogere på:

  • Separationsangstens natur
  • Hvordan separationsangsten behandles
  • Og hvordan de ved hjælp af bogens øvelser undslipper angsten

Pædagogernes fagblad BØRN&UNGE havde i juni 2016 et tema om separationsangst hos børn og unge. I artiklen tog de udgangspunkt i “Slip mig fri!” Du kan læse mere ved at følge dette link.

Anmeldercitater

»Karakteren 12 – Dejligt at læse en bog, der er skrevet af en fagperson, der ved, hvad det drejer sig om. Det er en sober og redelig bog, der også tager højde for sproget i henholdsvis den voksne del og den del, der er beregnet for barnet. Bogen indeholder mange gode eksempler og forklaringer – man føler sig simpelthen bedre rustet efter at have læst bogen. Da vi alle i vort arbejde har mødt børn/elever med separationsangst, er det en bog, hver skole/børnehave bør anskaffe«.
Kai Pedersen, AKTbladet
»Som psykolog er jeg rigtig glad for denne lettilgængelige og supergode bog om børn med separationsangst. I min praksis vil den helt sikkert blive flittigt anvendt og anbefalet til både forældre og fagpersoner«.Mette Hennelund, børneneuropsykolog
»Med udgangspunkt i den kognitive adfærdsterapi er bogen en lettilgængelig, anvendelsesorienteret og praktisk guide til at forstå og afhjælpe børn og unges angst og kan anbefales til alle, der ønsker at hjælpe og støtte«.Lilian Nammour Thestrup Høj, lærer og cand.pæd.psyk.
»Bogen er velskrevet og afspejler viden og praksiserfaring. Børneperspektivet er tydeligt beskrevet, og det er nyt«.Eva Rowley, psykolog og psykoanalytisk psykoterapeut
»Bogen er brugbar for forældre og børn, der har adskillelsesangst tæt inde på livet, og for mig har det været en letlæst genopfriskning af et faglig stof, som jeg ikke har inde i min hverdag«.Anne Jeggesen, psykolog
“Velskrevet og letforståelig guide til og om børn med separationsangst. Bogen er praktisk orienteret med enkle spørgsmål og opgaver og vil fint kunne anvendes som højtlæsnings- og samtalebog i samvær mellem barnet og dets voksne. […] Rigtig god selvhjælpsbog for børn, unge og deres voksne…”Bibliotekernes lektørudtalelse