Har du hørt om lykkefælden? Lyder ikke så tosset vel – at være fanget i en fælde fyldt med den pureste lykke? Intetanende vandrer du igennem livet med alle tilværelsens sure pligter og metaltunge bekymringer, da du pludselig mærker, hvordan lykkefølelsen langsomt bruser og breder sig i din vintertrætte krop for til sidst at ende som en boblende fornemmelse af overskudsagtig glæde – du er trådt direkte ned i Lykkefælden. Ja, bare det var så vel. Desværre er betegnelsen ”Lykkefælden” lige så vildledende som babyolie, hvis du tror, der er babyer i olien. Lykkefælden fører på ingen måde til lykke – tværtimod. Men Lykkefælden demonstrerer på glimrende vis, hvorfor det går galt, når vi jager den berusende lykke. Ligesom svirrende fluer, der lokkes af kødædende blomsters sukkersøde nektar men i stedet for at få serveret en solid og lækker middag, ender deres dage som fluesnask i maven på de grådige planter, lokker Lykkefælden med en højstemt lykkerus, men ender med at drukne sine ofre i frustration, angst og tristhed. Det er falsk varebetegnelse, så det batter – og vi bliver nødt til at advare vores unge mennesker mod at falde i fælden. Derfor får du her tegnene på Lykkefælden.

Lykkefældens vrangforestillinger

Lykkefælden indeholder fire myter. Myter er i bedste fald fri fantasi og i værste tilfælde bevidste løgne, der ikke har en pind med virkeligheden at gøre:

1. myte – Lykke er den naturlige følelsesmæssige tilstand hos mennesket. Denne kollektive vrangforestilling er desværre lige så falsk som Trump, når han påstår, at han vandt præsidentvalget i 2020. For det første svinger vores følelser konstant. På mindre end ti minutter kan du nå fra den sorteste følelsesmæssige afgrund til galopperende glæde. Prøv bare at se, hvor længe du kan fastholde den samme følelse – 5, 10 15 minutter? Så lykken har på ingen måde monopol på at være vores naturlige følelse. For det andet er vores hjerner først og fremmest skabt til at passe på os – og ikke til at være lykkelige. Hvad nytte havde lykke for hulemanden i maven på en sabeltiger tilbage i urtiden? Vores hjerner mestrer langt bedre at være bekymrede, agtpågivende og finkæmme omgivelserne for trusler end at gå og være lallende lykkelige. Der er mere overlevelsespotentiale i bekymringer end i lykke. Den her kollektive illusion af et drømmescenarium - at vi som udgangspunkt er lykkelige væsner og bør stræbe efter denne nirvanaagtige tilstand - kan vi blandt andet takke reklamebranchen for, de sociale medier, et ocean af selvhjælpsbøger - og film. Alle har de båret brænde til bålet af røverhistorier om det forjættede land af højeste lykke. Og når det gælder vores børn og unge er vi forældre - inklusive undertegnede – desværre ofte en del af koret, der synger med på de falske toner om lykken som den naturlige følelse, som vi alle bør stræbe efter. Vi ser selvfølgelig gerne vores børn være lykkelige – og gør vores til, at de bliver det, men vi gør dem en bjørnetjeneste, når vi prøver at overbevise dem om, at meningen med livet er den her evige jagt efter lykken. Samtidig jager vi selv den lyksalige rus, mens børnene følger loyalt med på sidelinjen og lærer, at det er vejen frem i livet. Vi voksne er altså med til at befæste lykkeillusionen og lokke vores børn i Lykkefælden. Uha da. Værre bliver det, når vi fra vores voksenverden sætter lighedstegn mellem lykke og materielt ragelse. Det nogen kalder junkværdier.
2. myte – Hvis ikke du er lykkelig eller glad, er der et eller andet grundlæggende galt med dig – så må du have en defekt et sted. Når jeg nu har påstået, at lykke ikke er den naturlige følelsesmæssige tilstand, giver det ikke rigtig mening efterfølgende at hævde, at der skulle være noget galt med dig, fordi du ikke hele tiden vimser lykkeligt omkring med et ordentligt tandpastasmil på læben. Der er ikke tale om en defekt i den kemiske balance i hjernen, som nogle psykiatere desværre stadig slipper afsted med at påstå. Livet er bare ofte en sur røv at trutte i. Tab, kriser, problemer og modgang er strøet ud over tilværelsens turbulente landevej. Vi ved godt, at livet er en dans på tidsler, men alligevel har vi det med at dratte ned i Lykkefælden i vores endeløse jagt på et jordisk paradis.
3. myte – For at få et lykkeligt liv skal du sørge for at komme af med alle dine negative tanker og følelser – og det kan ikke gå hurtigt nok. Holder heller ikke. Negative tanker og følelser er en del af livet, og vi har dem alle sammen. Det afgørende for et meningsfyldt liv – som for mig at se er det gode liv - er ikke fraværet af dumme tanker og følelser. Det afgørende er, hvad du vælger at bruge dit liv på, selvom 80 procent af dine 70.000 daglige tanker er negative. Det er ikke indholdet af dine tanker, der bestemmer, hvor righoldigt et liv du får - det er, hvad du gør med tankerne, når de popper op i hovedet på dig. Bruger du kræfterne på at komme af med dem, eller lader du dem passe sig selv, mens du bruger energien på at gøre de ting i livet, der giver mening for dig.
4. myte – Du skal være i stand til kontrollere dine tanker og følelser. Niksen biksen - dutter ikke. Medmindre du tror på den 3. myte – for så har du i den grad brug for at kontrollere og afmontere dumme tanker. Men du hverken kan eller behøver at kontrollere dine tanker. Du kan ikke hindre ubudne negative tanker i at blande sig med koret af gode tanker. At undgå negative tanker kan lade sig gøre kortvarigt, men på længere sigt bliver det kun værre, hvis du prøver at tvinge tankerne ud af hovedet. Tankerne bliver som små uartige børn, der insisterer på at få chokolade og ikke helmer, før mor eller far overgiver sig og serverer det kalorieholdige stads for skrigeballonerne. Du kan læse meget mere om tankeundertrykkelsens uheldige bivirkninger i dette indlæg: Hvad har accept af tanker og en lettere forvirret lyserød elefant med metakognitiv terapi at gøre – få svaret her. Når først de uindbudte tanker sparker døren ind til bevidstheden og hærger rundt i dine mentale gardiner, er du til gengæld selv herre over, hvad der skal ske med dem – skal de have lov til at lave rav i den, eller vælger du at lade dem passe sig selv og fokusere på noget andet. For uanset hvor mange og hvor ubehagelige tankerne er, kan du altid fokusere på dine værdier og kaste dig ud i, hvad end det må være, der giver dit liv mening.

Hvad så nu?

Som det indledende afsnit sluttede af med, kan vores jagt på lykken let ende med at give bagslag, når vi tror på de fire myter. For så ender lykkejagten nemt med, at vi dunker os selv oven hovedet for ikke at kunne leve op til de virkelighedsfjerne illusioner, som myterne er. At jagte lykke er som at jagte horisonten – uanset hvor meget du anstrenger dig, og hvor hurtigt du løber, bliver horisonten ved med at flytte sig. Du når aldrig i mål - det gør du heller ikke med jagten på lykke.

Hvad er så den endelige konklusion? Ja, vi skal lære vores børn behændigt at drible udenom Lykkefælden. De skal vide, at følelser kommer og går, og vi skal vise dem, at de ikke er defekte, selvom glæden i perioder kan være svær at få øje på. I klinikken oplever jeg desuden lettelsen, når det går op for de unge mennesker, at de ikke kan forhindre ubehagelige ubudne tanker i at opstå MEN, at de ubudne gæster ikke hindrer dem i at gøre det, de har lyst til, mens de lader gæsterne passe sig selv. Sidst men ikke mindst skal vi lære dem, at det afgørende i livet ikke er at jage lykke, men at leve efter sine værdier – det skaber retning og mening i tilværelsen. Retning og mening er min definition på det gode liv. Hvad værdier er for en vigtig størrelse, kan du læse meget mere om i STYRK SELVVÆRDET – og slip helskindet gennem skolen og gymnasiet

Da vi voksne jo er børnenes rollemodeller, må vi begynde med selv at tage os i agt for Lykkefælden. Så hvornår er du sidst faldet i Lykkefælden?😉

Litteratur:

• Lost Connections – uncovering the real causes of depression – and the unexpected solutions, Johann Hari, Bloomsbury Publishing Plc, 2018
• The Happines Trap Pocketbook, Russ Harris, Bev Aisbett, Exisle Publishing eBooks, 2013

__