Er du forælder til en overbekymret eller angst teenager, der skal eller er i gang med metakognitiv terapi, kan det her hæfte give et lærerigt indblik i behandlingen. Måske er du og teenageren i gang med de indledende overvejelser og har brug for mere viden om behandlingen til unge, før I beslutter jer for metakognitiv terapi. Du kan også være psykolog eller anden behandler, der har overbekymrede eller angste teenagere i metakognitiv behandling – eller bare være nysgerrig på metakognitiv terapi.

Uanset om du er forælder eller psykolog, kan hæftet være en hjælp for overbekymrede eller angste teenagere. Som det fremgår af forordet – som du kan læse længere nede på siden – er det ikke et selvhjælpshæfte. Det er et oplysningshæfte målrettet unge. Med hæftet i hænderne kan de i ro og mag blive klogere på metakognitiv terapi.

Du kan downloade hæftet her:

Hvad er metakognitiv terapi – et oplysningshæfte til overbekymrede og angste teenagere

Du er også velkommen til at kigge nærmere på et oplysningshæfte til teenagere med depression.

Forord
Måske tager jeg fejl, men jeg gætter på, at du er teenager. Du kan også være en voksen, der ønsker at vide, hvordan psykologer behandler unge mennesker, der er angste og bekymrer sig for meget med den behandlingsform, psykologer kalder metakognitiv terapi. Og som voksen er du også velkommen til at læse med, bare du husker, at hæftet er skrevet til teenagere. Så lad mig vende tilbage til dig, der er teenager.

Jeg har allerede afsløret, at hæftet er skrevet til overbekymrede og angste teenagere. Så er du teenager, går jeg ud fra, at du allerede er bekendt med angst eller bekymringer, der overtager kontrollen med dit hoved og bare buldrer derudaf, uden du kan gøre andet end at halse efter.

Du har måske været forbi en læge eller psykolog, der har vurderet, at din angst eller bekymringer fylder så meget i dit liv, at det er blevet et problem. Angsten og bekymringerne begrænser dig. Der er ting, du kunne før, som du ikke længere er i stand til på grund af angst og overbekymring. Måske kommer du ikke i skole. Det kan også være, du ikke længere kan være sammen med vennerne eller har opgivet dine fritidsinteresser.

Måske er det ikke så slemt endnu, men du kæmper en daglig kamp for at overvinde angsttanker, overbekymring, kropsligt ubehag og en næsten uovervindelig trang til at holde dig væk fra alt det, der sætter gang i angsten og bekymringerne.

Jeg regner med, at du allerede ved, hvad angst er. Det har psykologen eller lægen fortalt dig og dine forældre om. Kort fortalt hjemsøges du ofte af bekymringer, du ikke kan slippe igen. De klistrer til hjernen. Det kan være bekymringer om alt mellem himmel og jord. Det ved du bedst selv. Selvom du oplever dem som beviseligt sande i nogen situationer, er de overdrevne. Bliver bekymringerne overhovedet nogensinde til noget, er det meget, meget sjældent, at det sker. Så sjældent, at de ikke burde styre dit liv, som de gør nu. Men når angsten og bekymringerne ikke for alvor har klørene i dig, og du er på sikker afstand af det, der udløser angst og overbekymring, kan du med din fornuft se, at din måde at reagere på er overdrevet. Du er ikke dødelig syg, fordi et par små røde pletter har indtaget din underarm, ligesom en uskyldig men uheldig bemærkning fra din side ikke betyder, at dine bedste venner fyrer dig som ven.

Når angsten og bekymringerne får ordentlig fat, fyrer de op under en lang række ubehagelige kropslige reaktioner. De mest almindelige er øget hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, hurtig og overfladisk vejrtrækning, sug i maven, hedeture, kvalme, nedsat følsomhed i hænderne, anspændthed, rysten, gummiben, sansesarthed, hovedpine, mundtørhed, svimmelhed, udtrætning og så videre. Måske oplever du også andre reaktioner.

Du prøver at undgå situationerne, der udløser angst og bekymringerne, ligesom du kan have udviklet forskellige former for sikkerhedsadfærd. Du går måske aldrig udenfor hjemmet uden mobil, så du til enhver tid kan kontakte hjælpsomme sjæle i familien eller blandt vennerne, når katastrofen indfinder sig, og du har brug for hurtig hjælp. Du lytter måske altid til musik udenfor hjemmets fire vægge, så du kan tænke på andet end bekymringerne. Det kan også være, at du holder øje med særlige typer mennesker, eller specielle lyde. Og nogen har sågar altid en lykkemønt på sig. Den skal på magisk vis forhindre angsten i at opstå.

Du er eller skal i gang med psykologisk behandling. Du kan også være i tvivl, om psykologisk behandling er noget for dig. Uanset om du skal i gang eller er i tvivl, har nogen voksne tænkt, at den her behandlingsform – som vi kalder metakognitiv terapi – måske er noget for dig. Da du ikke kender behandlingen, ved du af gode grunde ikke, om det er noget for dig. Derfor har jeg skrevet det her hæfte. Så du i ro og mag kan læse, hvad metakognitiv terapi er.

Hæftet er IKKE et selvhjælpshæfte. Overbekymring og angst kan være alvorlige lidelser, når de fører til isolation og oplevelsen af ikke at være god nok. Så står tristheden på lur og kan udvikle sig til depression. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dine forældre eller andre voksne, du har tillid til, hvis du tror, du lider af angst. Så kan de hjælpe dig med at få det undersøgt nærmere og komme i behandling.

Hæftet kan altså ikke erstatte behandleren, der skal guide dig igennem behandlingen. Men hæftet kan forberede dig på, hvad der kan ske i behandlingen og hjælpe dig med at huske, hvad formålet med de mange spørgsmål og øvelser er.
Jeg beskriver terapien, men psykologer er forskellige og bruger forskellige eksempler og øvelser. Det er ikke sikkert, at din psykolog benytter de samme spørgsmål og øvelser, der er beskrevet i hæftet.

Angste og overbekymrede mennesker er også forskellige. Det kan være, du har nogle andre behov, end dem jeg beskriver i hæftet. Så må du og din behandler omkring de behov. Det gør ikke spor – målet med terapien og meningen med de forskellige øvelser er de samme.

Ikke mere herfra. Du skal i gang med at læse. Jeg ønsker dig god fornøjelse og håber, du bliver klogere på metakognitiv terapi og kommer ud af angsten og af med overbekymringerne med hjælp fra din behandler. God fornøjelse

Hilsen
Jens Henrik Thomsen, Psykolog