I mit mangeårige arbejde som psykolog har jeg gjort mig mange erfaringer om panikangst og behandlingen af denne type angst. De erfaringer har jeg samlet i et behandlingshæfte, som jeg bruger i forbindelse med den terapeutiske behandling af børn eller til rådgivning af forældre.

Hæftet er udformet som et selvhjælpshæfte til børn og forældre. Som der står skrevet i forordet til hæftet, så henvender det sig direkte til børnene, men det er meningen, at børn og forældre skal læse og drøfte det sammen.

I Forordet og under Indholdsfortegnelsen – som du kan læse lige her – kan du se, hvad hæftet indeholder og vurdere, om det kunne være en hjælp for dig og dit barn. Målgruppen er 8 til 13-14-årige børn. Ældre børn vil også kunne bruge det, men der er fare for, at de vil synes, at det er for barnligt. Men de kan helt sikkert lære noget af det.

Mange forældre har efterhånden anvendt hæftet sammen med deres børn. Stort set alle melder om stor lettelse – både hos forældrene og børnene. Både børn og forældre har fået et stort og anvendeligt indblik i panikangsten og mange konkrete redskaber til at håndtere angsten. Flere siger ligefrem, at de ville have ønsket, at de havde haft hæftet noget før. Så havde de undgået den megen frustration og konflikter og følelsen af overgrebsagtige tiltag, når de egentlig uden at ville det, er kommet til at presse børnene i en grad, så børnene har reageret panikagtigt med stor gråd til følge. Det har gjort rigtig ondt, men hæftet har været med til at løse op for denne destruktive fastlåsthed.

Hæftet er gratis, og du kan downloade det her:

Panikangst hos børn og unge

Forord
Du sidder nu med et hæfte, der henvender sig til børn med panikangst. Og deres forældre – må jeg endelig ikke glemme at nævne. Hæftet er skrevet direkte til børnene – i et sprog de forstår. Meningen er dog, at børnene og deres forældre skal læse det sammen. De voksne skal være børnenes trofaste støtter, når børnene begiver sig ud på den vej, der skal føre dem frem til et liv uden panikangst. Eller i hvert fald en panikangst, der ikke begrænser børnene så meget, som det sandsynligvis sker nu.

Det er kendetegnende for børn og unge med panikangst, at de overvældes af tilbagevendende pludseligt opståede panikangstanfald med voldsomme kropslige reaktioner som åndenød, stærk hjertebanken, kraftig rysten, smerter, svimmelhed og kvælningsfornemmelse til følge. Disse reaktioner er ofte ledsaget af frygten for at dø eller at miste kontrollen og blive sindssyg. Ofte oplever disse børn og unge, at anfaldene opstår ud af intet.

Jeg har med vilje valgt at kalde ”panikanfald” for panikangstanfald, når ”panikanfaldet” er en følge af panikangst. Det kan godt være, at det umiddelbart virker sådan lidt ordkløveragtig, men der er faktisk en god grund til denne skelnen.

Panikanfald ses ofte ved andre angstlidelser, hvor børnene og de unge konfronteres med det angstudløsende objekt eller begivenhed. De fleste vil således kunne forstå, at barnet med præstationsangst kan få et panikanfald, hvis barnet skal holde et oplæg i klassen. Det giver god mening for de fleste. Og man kan ligeledes være ganske sikker på, at panikanfaldet ikke vil opstå i andre situationer, end i dem hvor barnet skal præstere. Panikanfaldene er med andre ord rimelig forudsigelige.

Anderledes er det med panikangstanfald. Som det vil fremgår senere, så er et af diagnosekriterierne for panikangst, at panikangstanfaldene opstår pludseligt og uventet. Der er altså ofte ikke nogen synlige tegn – eller forklaringer på – at panikangstanfaldet opstod.

Ovenstående er en væsentlig forskel, når vi taler om håndtering og behandling af henholdsvis panikanfald og panikangstanfald. For panikanfaldenes vedkommende gælder det om at behandle den oprindelige angst, der var årsag til panikanfaldet. Og tager vi eksemplet fra før, så er det barnets præstationsangst, der skal behandles.

Anderledes er det, når det er panikangstanfaldene, der skal behandles. Så er det selvsagt panikangsten, der skal behandles. Og selvom der er mange lighedspunkter mellem behandlingen af disse to typer angst, så er der altså også forskelle. Og dette hæfte handler altså om den sidste type angst – panikangsten med de ofte uforudsigelige panikangstanfald.

Børn med disse vanskeligheder har brug for at blive forstået af omgivelserne. De har brug for at forstå sig selv. Og de har brug for redskaber til at komme deres vanskeligheder til livs. Omgivelserne har også brug for at forstå disse børn. Og omgivelserne har også brug for redskaber til at kunne hjælpe disse børn. Jeg vil vove den påstand, at dette hæfte tilbyder hjælp til det hele.

Børnenes vanskeligheder vil ofte præge hele familien. Og ofte er vanskelighederne begrænsende for både barnet selv og resten af familien. Hvis et barn er så bange for at vove sig uden for hjemmet på egen hånd – af frygt for at blive ramt af et panikangstanfald – så kan det give anledning til stor frustration hos forældrene. Barnet er måske så gammelt, at det selv burde kunne tage i skole, bevæge sig rundt i lokalmiljøet eller besøge venner og veninder. Panikangst kan imidlertid sætte en effektiv stopper for dette og tvinge forældrene til følge barnet i skole eller rundt i nærmiljøet.

Panikangsten kan på den måde være en direkte trussel imod barnets sociale, intellektuelle og personlige udvikling, hvis den forhindrer barnet i at mødes med jævnaldrende venner.

Jeg startede med at skrive, at dette er et hæfte, der henvender sig til både børn og voksne. Mit håb er, at hæftet kan være med til at løsne op for den fastlåste situation, der kan præge disse familier. Måske jeres familie. Jeg håber også, at disse børn kan genkende sig selv i nogle af de historier, der er beskrevet i hæftet. Identifikation og oplevelsen af, at barnet ikke er alene om at have disse vanskeligheder kan i sig selv være befriende og dermed være igangsætter for en proces, der kan hjælpe barnet ud af den forfærdelige pine, det kan være at være overdreven bange for noget.

Jeg håber endvidere, at hæftet kan tilvejebringe en fælles forståelse for barnets vanskeligheder og dermed et fælles og anerkendende sprog til brug for både børn og forældre.

Som psykolog med særlig interesse for børn med forskellige angstlidelser, har jeg savnet en bog, som jeg har kunnet anbefale til forældre til børn med panikangst.

Jeg har god erfaring med bøger, der kan samle forældre og børn omkring et vanskeligt emne, som håndtering og overvindelse af panikangst kan være. Jeg har dog savnet en bog særligt om panikangst. Derfor dette hæfte.

Hæftet indleder med en forældreinstruktion, hvor det behandlingsmæssige grundlag for hæftet præsenteres, ligesom de diagnostiske kriterier for panikangst opridses. Desuden vil forældreinstruktionen rumme opskriften på, hvordan hæftet kan anvendes i praksis.

Indhold

  • Forældreinstruktion
  • To små historier om to børn
  • Mark
  • Maja
  • Hvad var det lige, der skete med Mark og Maja
  • Angst er en normal følelse
  • Hvad er det, angsten gør?
  • Angstkontakten
  • Mandelkernen
  • Kuk i angsten
  • Panikangst – af hvad for en underlig fisk
  • Lidt mere om panikangst
  • Og så skal vi lige have en omgang til med panikangst
  • Besvimer man?
  • Det første panikangstanfald
  • Hvad sker der efter det første panikangstanfald?
  • Der sker også andre ting efter det første panikangstanfald
  • At lytte meget efter sin krop
  • Panikangsten elsker at drille
  • Vil du af med din panikangst?
  • Tanker og følelser og krop
  • Urealistiske tanker
  • Forskerspørgsmål
  • Hvordan kan du bruge forskerspørgsmålene?
  • Tankefejl
  • Når der ingen tanker er
  • Eksperimenter
  • Måleren
  • Ønskeliste
  • Trapper
  • Marks trappemodel
  • Hvad med din egen trappe
  • Mere om trappemodellen
  • Hvad kan man lave, mens man laver øvelser
  • Du kan svare panikangsten igen
  • At tænke på noget andet
  • Et dejligt sted
  • Vejrtrækningsøvelse
  • Afspændingsøvelse
  • Huskekort
  • Belønning
  • Dagbog
  • Heltehistorie
  • Hvad skal du gøre, hvis panikangsten kommer igen