Jeg kan næsten ikke modstå trangen til at banke under det forbandede bord. Ikke forbandet i den forstand at en eller anden djævelskab ved hjælp af en mystisk næsten-umulig-at-udtale trylleformular har hidkaldt mørke kræfter og besat det ellers uskyldige stykke møbel med en magisk og så voldsom kraft, at den får vulkanske udbrud til at ligne babygylp. Slet ikke. Det ”forbandede” henviser bare til min irritation over, at jeg ligger under for den slags fornuftsstridige forestillinger om tankers og udtalelsers magiske kræfter i en grad, så jeg prøver at undgå fremtidige katastrofer ved at tælle 7-9-13 og samtidig banke under bordet.

Trangen til at banke opstår, efter jeg har refereret fra en avisartikels gennemgang af en voldsom ulykke og i kølvandet beroliger mig selv ved at bemærke, at det heldigvis aldrig er overgået mig selv eller mine nærmeste. Det sidste ord er ikke færdigformuleret, før trangen presser sig på. Jeg modstår lidt, men hvad - det tager et halvt sekund at gennemføre ritualet, og så kan ingen komme og påstå, at jeg er årsag til ulykker blandt venner og familie. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at forhindre katastroferne.

Men prøv lige at forklare mig, hvordan et par bank under et møbel ledsaget af en tilfældig række tal skulle forhindre alverdens ulykker. Uforklarligt og fuldstændigt blottet for logik for ganske almindelige og gennemsnitligt oplyste mennesker. Men hvorfor gør vi det så? Os der gør det.

Forklaringen finder vi i vores metakognitive overbevisninger. Populært sagt er metakognitive overbevisninger vores personlige forestillinger om vores tanker og følelser. Lad os for enkelthedens skyld holde os til tankerne her. Hvis jeg nu spørger dig, om tanker er det samme som virkeligheden, kan du svare ja eller nej. Svaret afhænger af din metakognitive overbevisning. Du kan svare, at tanker er mentale processer, der finder sted i vores hoveder og kun opleves af den enkelte. Der er ingen forbindelse mellem processerne og verden omkring os. Tanker er altså ikke det samme som virkeligheden. Så kan du tænke hvad som helst, uden at det har nogen konsekvenser. Strejfer din bevidsthed billeder af dig selv, der pludseligt drejer kraftigt på bilrattet og med 80 kilometer i timen skrider over i modsatte kørebane og brager ind i en modkørende bil, så er det bare din hjerne, der leger lidt med det mest foruroligende scenarium, der kan ske, mens du tøffer ud af landevejen. At du tænker tanken, betyder ikke, at det sker. Så du kan være helt rolig.

Anderledes er det, når du mener, at tanker er det samme som virkeligheden. Så er det jo skæbnesvangert at tænke den slags tanker – at køre frontalt ind i en modkørende bil. Det betyder jo, at det vil ske. Så må du hellere undgå den slags tanker. Og det er en umulig opgave. Det ligger udenfor din kontrol at bestemme, hvilke tanker der popper op i dit hoved. Så kan du i stedet vælge bilen fra og lade være med at køre – og det gør voksne med OCD, der sætter lighedstegn mellem tanker og virkelighed.

Så forestillingerne om tankernes betydning har vidtrækkende konsekvenser for vores adfærd. Er du så heldig, at du ikke selv lider under OCDens tunge åg, tænker du måske, at det er mærkeligt, at nogen forestiller sig, at tanker og virkelighed skulle have noget med hinanden at gøre. Selvom du for dit indre blik ser dig selv drøne over i modsatte kørebane, vil du aldrig nogensinde gøre det. Absurd – tænker du måske. Men er det nu så absurd med den slags forestillinger? Hvis du har lyst, kan vi prøve at undersøge det nærmere med en lille enkelt og klassisk øvelse fra OCD-behandlingens verden.

Øvelsen går ud på, at du på et stykke papir skriver, at du inderligt og af hele dit hjerte ønsker, at en af dine nærmeste bliver voldsomt lemlæstet i en ulykke i morgen. Det kan være et barn eller en ægtefælle. Sæt gerne navn på. Bagefter underskriver du med dit eget navn og dato. Så enkelt er øvelsen. Så prøv det engang. Så kan du læse videre bagefter.

Af gode grunde ved jeg ikke, hvordan du klarede opgaven, men jeg kan afsløre, at mange finder øvelsen ubehagelig. Nogle nægter simpelthen at skrive noget som helst, mens andre bare undlader underskriften. For tænk nu hvis der rent faktisk skete en ulykke - var det så min skyld? Og der er dem, der skriver det hele, men hurtigt river papiret i stykker – for ligesom at ophæve besværgelsen. Der er også nogle, der ikke har problemer med at udføre opgaven. De siger til sig selv, at det bare er en øvelse – og at der i øvrigt ikke er nogen sammenhæng mellem nedfældede forbandelser og virkelighedens verden.

Hvis du på nogen måde tøvede undervejs, så har dine metakognitive forestillinger spillet dig et puds. Og så nærmer vi os det absurde bankeri under bordet fra indledningen. Kan vi forhindre ulykker ved at banke under bordet? Kan vi få ulykker til at ske ved at skrive dem ned på et stykke papir? Kører jeg over i modsatte vejbane, fordi jeg tænker tanken? Alle tre eksempler er lige fornuftsstridige og absurde. Ikke desto mindre er vi mange, der lige skal banke en gang eller to under det forbandede bord.

Vi kalder det magisk tænkning, når vi tror, vi forhindrer ting i at ske – eller får dem til at ske – alene ved tankens kraft eller ved særlige ritualer. Børn og unge med OCD udviser det i særlig grad, når de ved hjælp af i nogle tilfælde sindrige og tidskrævende ritualer tror, at de forhindrer sygdomme og ulykker i at opstå hos andre mennesker. Men vi ligger alle under for magisk tænkning. Som bekendt banker jeg under bordet, og for nylig var jeg og min kære hustru på ferie og skulle i den forbindelse via sms oplyse mine forældre, hvornår flyttet landede, så de kunne hente os i lufthavnen. Jeg skrev i første omgang, at hvis alt gik vel, landede flyet klokken 16.25 i Kastrup. Et moderat indre pres opstod for at ændre den formulering. Jeg ville jo ikke være skyld i min egen, hustruens og 180 andres død og lemlæstelse, så som den kylling jeg var, ændrede jeg derfor teksten til, at i fald flyet ikke var forsinket, ville det lande klokken 16.25 - man vil jo nødig provokere de højere magter til at gøre noget dumt. Og det viste sig, at flyet blev forsinket. Jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis jeg havde ladet den anden formulering stå...;-)

Vil du vide mere, om hvad der er normalt at tænke, og hvad forskellen er på mennesker med og uden OCD, når det gælder deres tanker, er du velkommen til at læse videre i Jeg boller min bedstemor - OCD-tanker er helt normale. Du kan også drible forbi indlæggene 12 gode fif, når dit barn har OCD eller Giv OCDen tørre tæsk med metakognitiv terapi.

God fornøjelse.