Hun når lige at tænke ”FUCK”, inden angsten brutalt skyller gennem kroppen. Det er de sædvanlige tanker om død, der udløser den velkendte flodbølge af rædsel. Hvem skal nu dø? Et menneske hun aldrig har mødt? En nær ven eller værre endnu – hendes forældre eller søskende? 12-årig Clara ved ikke, hvem der står for tur, og det er også lige meget – nogen vil dø. Det er hun sikker på. Hendes samvittighed byder hende at forhindre, at det sker. Heldigvis kan bønnen ophæve den dødbringende forbandelse; Kæreste Gud – det var en fejl. Jeg beder dig at skåne dette menneske og tilgive mig, at jeg tænkte på døden – amen. Desperat gentager hun bønnen inde i hovedet – og bliver ved, indtil roen endelig indfinder sig i den skælvende krop. Først da er hun sikker på, at nogen undgår døden. Indtil hun igen kommer til at tænke på død.

Clara har OCD. Når hun tænker på død, vil et uskyldigt menneske på kloden lide en pinefuld død. Kun Clara kan forhindre katastrofen. Gør hun ikke det, vil den sorteste samvittighed plage hende resten af dagene på denne jord: Hvorfor forhindrede du det ikke? Du kunne som den eneste have forhindret ulykken. Du er et ondt menneske – en afstumpet psykopat. Sådan hvirvler fordømmelserne rundt i hovedet på hende. Derfor gør hun alt, hvad hun kan for at undgå tanker om død – og det er ikke let.

De 12 gode fif tager udgangspunkt i Clara – som i øvrigt er opfundet til lejligheden. Da OCD kan se ud på mange forskellige måder, skal vi have tilføjet et par ekstra symptomer til Claras OCD-palet. Du kan læse mere om OCD-diagnosen her.

Udover den magiske tænkning – at hun både kan være årsag til og redde mennesker rundt omkring på Jorden fra at dø – vasker hun også hænder i en grad, så de stakkels eksemramte poter ligner en 90-åriges rynkede labber. Hun frygter for alverdens baciller og prøver ihærdigt at undgå kontakten med bæsterne ved at bruge albuerne til at åbne døre med og de ærmeovertrukket hænder til at gribe, dreje og trykke med. Endeligt hjemsøges hun ofte af aggressive voldstanker, der beordrer hende til at jage knive i ryggen på sine forældre og lillebror. Derfor undgår hun knive, sakse og andre spidse genstande, ligesom familien har gemt alt bestik af vejen.

Nej, det er ikke let at være Clara. Men lad os se hvordan vi kan støtte hende ved hjælp af 12 gode fif:

1. Med Claras tanker kan det ikke undgås, at hun - og mange andre børn og unge med OCD - oplever, at de er blevet skrupelløse voldspsykopater underlagt en højere magts kontrol. Derfor gælder det først og fremmest om at undersøge, hvad tanker er for størrelser – og få normaliseret tyrannerne. Så hvad ved vi om tanker Clara? Vi ved, at den menneskelige hjerne er universets enerådende hersker, når det gælder produktionen af tanker. De små grå står aldrig stille – man skulle næsten tro, de arbejdede på akkord, sådan som de hvert sekund spytter tanker ud i overflod. Omkring 70.000 om dagen bliver det til – og rundt regnet 80 procent af dem er negative med et solidt anstrøg af bekymring. Hjernen er nemlig skabt til at passe på os. Derfor bruger den mange kræfter på at fortælle os, hvad vi skal være på vagt og bekymret for. Med andre ord – det er helt normalt at bekymre sig og have negative tanker. Uden dem var vi for længst uddødet som art. Det skal Clara vide. Du kan eventuelt kigge forbi diasshowet for børn om metakognitiv terapi, hvor jeg viser, hvad der er normalt at tænke, hvorfor det er normalt – og hvad løsningen er.
2. Hvor kommer de uhyrlige tanker om død og knivstikkeri så fra? Hvad det angår, har Clara brug for at vide, at hjernen skaber tankerne ud af tidligere minder, og hendes oplevelse her og nu. I normaliseringens hellige navn plejer jeg at fortælle om egne oplevelser med gruopvækkende tanker. Mit yndlingseksempel er historien om tigrene og børnehavebørnene. På en tur i ZOO med min hustru og foran tigerburet kom jeg til at tænke – hvad nu hvis jeg kastede et af børnene - der nysgerrigt stod og beundrede de store elegante kattedyr - ind til rovdyrene? Hvad ville der ske ved det? Min hjerne fodrede mig med rædselsvækkende billeder af et veritabelt blodbad. Folk ville gå totalt amok i en blanding af hysterisk chok og grænseløs væmmelse. Og jeg ville blive buret inde resten af mine dage. MEN – det eneste drama der fandt sted den dag i ZOO, var det, der udspillede sig inde i mit hoved. Og da min kone spurgte, om jeg ville have en is, forsvandt tanken som dug for solen. Jeg ender min fortælling med at betone, at tanken opstod, fordi jeg en uge forinden havde læst, hvordan en ung mand havde forceret hegnet ind til tigrene i en udenlandsk ZOO, for derefter at blive flået til døde. Jeg kan også finde på at fortælle om en dag i køkkenet, hvor jeg stod med en nysleben kniv i hånden – så skarp, at den kunne kløve et hår – mens min kone stod ved siden af. Tænk nu hvis jeg jog kniven i ryggen på hende. I mit hoved udspillede sig herefter et voldsorgie af blod og afskårne lemmer. Hvad ville resten af familien sige – og hvad med venner og kolleger? Igen skulle jeg sidde og rådne op i et fængsel. Og igen – ville jeg forklare Clara – er tanken udtryk for, hvad hjernen tidligere har mødt i aviser, bøger, film og så videre kombineret med situationen lige nu – lige der i køkkenet. Eksemplerne viser, at det er normalt, at vi tænker den slags voldsomme tanker. Da Clara ikke skal tro, at det er mig, der er rablende skør, hiver jeg som regel en liste frem med uhyrlige men normale tanker, som mennesker uden OCD tænker. Den kan du se gennemgået i indlægget: Jeg boller min bedstemor – OCD-tanker er helt normale, hvor jeg også beretter om forskellen på mennesker med og uden OCD. Har du et barn med OCD, kan du fortælle om egne mærkværdige og måske aggressive tanker. Så får dit barn oplevelsen af, at det ikke er alene om at have ubehagelige tanker og, at det er ganske normalt.
3. Clara skal vide, at tankerne om, at hun er årsag til og kan redde et ukendt menneske fra at dø ved at fremsige en bøn, kalder vi magiske tanker – og bønnen en tvangshandling. Her kan jeg finde på at lave en lille øvelse med forældrene – som stort set altid deltager i samtalerne. Øvelsen går ud på, at forældrene på et stykke papir skriver, at de ønsker, at et nærtstående menneske – det kunne være Clara – skal dø i en voldsom ulykke dagen efter. Afslutningsvis underskriver de med navn og dato. Nogle forældre kan snildt skrive det, mens andre undslår sig. Fælles for de fleste er imidlertid, at de oplever en del ubehag ved den blotte tanke om ulykken. Med deres fornuft ved de, at der ingen sammenhæng er mellem skriveriet og verden udenfor terapilokalet, men tænk nu hvis det skete alligevel – at poden omkom i en ulykke dagen efter. Så ville det være nærliggende at tro, at det var deres ønske, der var skyld i det. Uha da. Den efterfølgende snak med forældrene kan altså afsløre, at også de har magiske tanker. Og hvis de skrev uden problemer, kan det føre til snakken om forskellene på folk med og uden OCD. Den vender jeg tilbage til om et øjeblik. For yderligere at normalisere de magiske tanker kan nævnes 7-9-13 og bank under bordet, der jo er et magisk værn imod vederstyggelige begivenheder. Andre og mere uskyldige eksempler på magisk tænkning og overtro kunne være ønsker i forbindelse med stjerneskud, at undgå at gå under en stige, syv års ulykker ved et smadret spejl eller en firkløver som den store lykkebringer. Personligt bruger jeg mine egne historier om menneskeliggørelse af en dukke, der skal sidde ordentligt – ikke overdænget af puder - eller mine kære lille bil, som jeg ikke nænner at omtale i nedladende vendinger som for eksempel en skrotbunke. Hvis jeg gør det, undskylder jeg efterfølgende. Den magiske tænkning har allerede sit eget indlæg her på siden – 7-9-13 og banke under bordet – magisk tænkning er ikke kun for børn med OCD. Der kan du få uddybet den magiske tænkning.
4. Så nåede vi til forskellen mellem unge med og uden OCD. Så hvad er forskellen på unge mennesker med og uden OCD – når det nu ikke er tankernes indhold? Den afgørende forskel – skal Clara vide – er, at hun bliver bange for sine tanker. I stedet for bare at betragte dem som tanker, tillægger hun dem særlige betydninger. I OCD-sprog kalder vi det fusioner, når virkelighed og tanker smelter sammen – når tankerne bliver virkeligheden. Popper tanken op - når hun har rørt ved et dørhåndtag – at hun nu er besudlet med dødelige bakterier, er der tale om en tanke. Overbevisningen om, at hun er årsag til den visse død for et ukendt menneske på kloden, når hun tænker på død, er også bare en tanke. Ligesom billederne af hende selv stikke en kniv i ryggen på sin far, er tanker. Ikke andet end tanker, som blot er mentale processer inde i hovedet og i sig selv ikke farlige. Det er her, unge uden OCD står af tankeræset og fortsætter med dagen, som om intet var hændt. Med fusionerne pustende i nakken er Clara til gengæld overbevist om, at tankerne er sande – og der skal handles på dem. Hun er bange for, at tankerne betyder, at det hun tænker, vil ske. At hun vil stikke kniven dybt i hjertet på sin lillebror. Hun er heller ikke i tvivl om, at tanken er udtryk for, at hun faktisk ønsker at forvolde sin lillebrors død. Hvorfor skulle hun ellers tænke det? Og endnu et eksempel – tankerne siger noget om, hvad hun er for en person. Alle disse fusioner gør hende forståeligt nok hunderæd for tankerne. Derfor er det så vigtigt at få normaliseret dem. I Giv OCDen tørre tæsk med metakognitiv terapi, kan du læse meget mere om fusionerne – og hvordan man kan undersøge dem med forskellige øvelser. Næste fif er en lille introduktion til øvelserne.
5. Clara kan lave forskellige øvelser, der viser, at tanker ikke har den betydning og magt, hun tror. Vi beder hende om at tænke på, at hun vinder en million i Lotto på lørdag. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker? Vi kan også bede hende kigge ud ad vinduet og med tankens kraft få en cyklist til at vælte eller en fodgænger til at snuble. Vi kan tage en lineal og bede hende tænke på, at hun skal slå sin far rigtigt hårdt med linealen. Eller stikke ham med en nål – når hun føler sig mere sikker på, at tanker kun er tanker – intet andet. Vælter cyklisten? Snubler fodgængeren? Hvad med hende selv – slår hun sin far med linealen eller stikker ham med nålen? Min erfaring er, at det ikke sker. De små øvelser viser, at tanker ikke fører til handlinger. De viser, at der mellem tanker og handlinger er en fri vilje, hvor Clara selv bestemmer, om hun vil handle på tanken eller bare lade den være.
6. Clara ville til at begynde med allerhelst af med alle de ubehagelige tanker. Det kan desværre ikke lade sig gøre – hvad der popper op i vores hoveder, er vi ikke herrer over. Og prøve at undgå dem, undertrykke dem eller forsøge at tænke positive tanker, gør det bare værre. Det viser øvelsen med den lyserøde elefant. Den går ud på, at Clara skal tænke på sin egen version af en lyserød elefant. Når først hun har fat i den lyserøde elefant, må hun efterfølgende ikke tænke på den. Øvelsen viser ofte, at det kræver mange mentale kræfter at holde elefanten væk fra bevidstheden, ligesom den har det med at blive mere insisterende og ender med at fylde mere. Bagefter kan Clara lave endnu en øvelse med den lyserøde elefant, men til forskel fra første gang, må den nu godt være der. Det eneste Clara skal, er at observere, hvad der sker med elefanten. Og alt er tilladt – hun skal bare kigge på og lade den passe sig selv. Det skal hun også, hvis der dukker andre tanker eller følelser op. Det samme skal hun øve sig i at gøre med sine OCD-tanker. Bare lade dem være. Øvelsen med den lyserøde elefant – og principperne bag – bliver uddybet i Hvad har accept og en lettere forvirret lyserød elefant med metakognitiv terapi at gøre - få svaret her.
7. Vi kan bruge billedet af badebolden som eksempel på, hvad der sker, når vi forsøger at undgå og undertrykke uønskede tanker. Hvad sker der, når vi forsøger at holde en badebold under vand? Ja, det afhænger af størrelsen, men du kan være sikker på, at du skal bruge kræfter på at holde den under vandet. Du kan ikke rigtig foretage dig andet, så længe dit fokus er på badebolden. Når du så slipper bolden, farer den op ad vandet med god fart. Sådan er det også med tankerne. Hvis Clara til gengæld lader bolden ligge på vandoverfladen, kan det være, at den bliver liggende. Det kan også være, at den langsomt flyder væk og forsvinder. Men uanset, hvad der sker med den, så gør den ikke rigtig nogen fortræd ved bare at ligge der på vandet. Clara kan så bruge tiden på andre sjove ting i stedet for at holde badebolden under vand.
8. Vi forklarer også Clara, at vi som bekendt ikke kan forhindre tankerne i at poppe op i vores hoveder. Til gengæld bestemmer vi selv, hvilken betydning de skal have, og hvad vi gør med dem, når de er der. Ved hjælp af forskellige metaforer viser vi Clara, hvordan det her med tanker fungerer. Tanker er som toge, der hele tiden ankommer til stationen og kører videre igen. Clara er ikke herre over, hvilke toge der indfinder sig, men hun bestemmer selv, om hun vil stige på – og dermed tænke videre over en tanke – eller bare lader toget køre videre. Hun kan også stige på og hoppe af på næste station i stedet for at køre med hele vejen til endestationen, hvor den står på OCD. Tanker er også som myggestik – jo mere Clara kradser i det, desto værre bliver det. Lader hun i stedet myggestikket være – og dermed tanken – heler det af sig selv og kløen forsvinder.
9. Tanker er også som tyggegummi – Clara kan vælge at tygge på det, men hun kan også lade det være og lægge det under tungen eller ude i kinden. Det forsvinder tyggegummiet ikke af – hun kan stadig mærke og smage det – men hun kan sagtens snakke videre. Sådan er det også med tanker – hun kan lade dem være, og det forsvinder de ikke nødvendigvis af, men hun kan sagtens fortsætte med det hun var i gang med, selvom tanken ikke er væk.
10. Jeg har tidligere talt om fusioner – den her sammensmeltning af tanker og virkelighed. Når Clara fusionerer, svarer det til, at hun sidder inde i en tankeboble og kigger igennem den og ud i verden. Tænker hun for eksempel på død, er hun slet ikke i tvivl om, at nogen vil dø. Hun ser på virkeligheden igennem tanken. Fusionens modsætning er defusion. Ved defusion rykker Clara udenfor tankeboblen og betragter den på afstand. Ved defusion husker hun sig selv på, at det her med døden kun er en tanke – intet andet. Pointen er så, at hun efterfølgende kan lade tanken være. Der findes en lang række defusionsteknikker. Fælles for dem er, at de ikke prøver at lave tankerne om eller prøver at få tankerne til at forsvinde. De minder bare Clara om, at det kun er tanker. I indlægget Har du prøvet at synge dine bekymringer – det er ikke så skørt, som det lyder, går jeg i dybden med defusioner og præsenterer en række af slagsen. Men du skal ikke snydes nu, så her får du lige et par smagsprøver. Clara kan minde sig selv om, at det blot er tanker, der hvirvler rundt inde i hovedet ved at sige til sig selv: ”Der var lige den gode gamle kending om død” eller ”Tak for den tanke om bakterier – får jeg tid, kigger jeg på den senere”. Hun kan også synge sine tanker – gerne inde i hovedet. En klassisk melodi er Happy birthday. Den kan du også læse mere om i indlægget fra før.
11. Når Clara har styr på, at tanker kun er tanker og kan lade dem være, kan hun øve sig i at udsætte sig for tankerne og efterfølgende undlade at lave sine tvangshandlinger. Tvangshandlingerne i hendes tilfælde kunne være vaskning af hænderne og bønnen, der skal forhindre, at nogen dør. Hun kan altså øve sig i at røre ved et dørhåndtag, lade tankerne være – og det kropslige ubehag, der opstår i forbindelse med berøringen – og undlade at vaske hænderne. Hvordan hun trinvis kan gøre det – så det ikke bliver for stor en mundfuld i første omgang - kan du læse mere om i Eksponering – når barnet skal se frygten i øjnene. Du skal bare være opmærksom på, at i indlægget handler det om, at angst og ubehag langsomt forsvinder. I Claras tilfælde er det ikke formålet med eksponeringen – formålet for hende er at øve sig i at lade tankerne være. Og så skal angst og ubehag nok forsvinde med tiden.
12. Ofte bliver forældre og resten af familien spundet ind i OCDens snærende bånd. Det er også sket for Claras forældre. De har for eksempel gemt alle knive og andre spidse genstande væk, ligesom de skal sørge for at spritte unødigt af, når har de rørt ved eller brugt forskellige genstande derhjemme. Det kan blive ret voldsomt med OCDen – så voldsomt, at familier ikke kan have besøg, fordi knægtens OCD kræver, at gæsterne går i bad, inden de går ind i stuen. Så kan søskende heller ikke have besøg. Vi kalder det tilpasset adfærd, når familier retter hele deres liv ind efter en datter eller søns OCD. Hvordan du kommer ud af den knibe, kan du læse om i Undgå at barnets angst kvæler dig – og resten af familien.

De gode fif i dette indlæg er baseret på metakognitiv terapi. Vil du vide mere om denne behandlingsform kan du hoppe forbi Den ultimative metakognitive intro til begynderen – og den er slet ikke så tosset eller Dyk med ned i den metakognitive værktøjskasse. Du kan også kvit og frit downloade et hæfte til angste og overbekymrede teenagere om metakognitiv terapi. Der går jeg virkelig i dybden med terapien, og voksne kan også sagtens blive klogere.

I 12 gode fif, når dit barn har angst, tager jeg mig kærligt af angst. Der er en del overlap mellem angst og OCD, og derfor kan det være en god ide også at kigge nærmere på fiffene i det indlæg.

Sidst men ikke mindst kan du sammen med dit barn læse Hvorfor kan jeg ikke bare lade være, der er skrevet til de unge mennesker selv – og deres forældre. Bogen kan lånes på biblioteket.