Min egen korte fortælling

Indledningsvis skal du vide, at jeg selv har været igennem et længere udtrapningsforløb. Efter voldsom arbejdsrelateret stress, der udviklede sig til søvnløshed, angst og svær depression, begyndte jeg på sove- og angstdæmpende medicin. I fire år oplevede jeg verden igennem et filter af voldsomme bivirkninger, før det lykkedes mig at lægge medicinen på hylden. Først efter to kuldsejlede forsøg blev jeg klædt ordentligt på til udtrapningen. Så jeg ved, hvor barske udtrapninger kan være, hvis abstinenserne for alvor slår i bordet – hvilket ikke er sikkert, at de gør. Til gengæld ved jeg også, at uanset hvor hårdt det føles, er det muligt med hjælp og støtte at nå helt i mål og opleve dig selv igen i den medicinfrie udgave uden tyngende bivirkninger eller pinefulde abstinenser – og med energifyldt glæde og lyst til på ny at opleve alle goderne ved livet.

Motivet er underordnet

Der kan være mange grunde til, at du ikke længere ønsker at tage psykofarmaka. Det kan være hårrejsende bivirkninger, virkningsløs medicin eller en fortvivlet afhængighedsfølelse og et ønske om selv at tage ansvar for dine psykiske udfordringer i stedet for at overlade det til en læge og medicin. Det kan også være, at du bare har et brændende ønske om at opleve dig selv igen uden medicin eller solstrålehistorien – at du er glad og tilfreds med livet og ikke længere har brug for medicin. Alle motiver er relevante og rimelige.

Abstinenserne er de skyldige

Omkring halvdelen af de psykofarmakabrugere, der trapper ud, oplever ikke nævneværdige problemer med at kvitte medicinen – det kører som smurt. Den anden halvdel døjer til gengæld med abstinenser, og halvdelen af disse oplever desværre voldsomme og langvarige reaktioner på udtrapningen.

Abstinenserne er de skyldige, der knuser manges drømme om et medicinfrit liv. Er du en af dem, der reagerer med svær angst, pinefulde smerter eller kvalmende svimmelhed – og meget andet - er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at undgå eller minimere abstinenserne – og skulle de for alvor bide fra sig, kan du gøre meget for alligevel at komme helskindet igennem udtrapningen. Det kan være, at du er særlig følsom overfor medicinen, og så er det nærmest umuligt at undgå abstinenserne. I stedet bliver målet at gøre udtrapningen så tålelig som muligt og sikre, at abstinenserne ikke stikker af for dig.

Planlægning er forudsætningen for succes

Det kræver planlægning at trappe ud af psykofarmaka. Her kan du se, hvad du bør overveje og vide, inden du kaster dig over udtrapningen - forhold jeg kan hjælpe dig med at få afklaret og få styr på, hvis du har behov for det:

Før udtrapningen

• Er du klar til udtrapningen? Er du indstillet på, at udtrapning kan tage år, hvis du skal undgå de værste abstinenser? Er omstændighederne i dit liv sådan, at der er tid til at have det dårligt? Selvom vi sammen gør alt for at undgå det, kan det godt blive surt alligevel – især hvis du er ekstra følsom overfor medicinen. Heldigvis er det muligt at planlægge udtrapningen, så du i perioder af dit liv med ekstra tryk på kan tage en pause fra udtrapningen

• Det er ikke raketvidenskab, men det kræver viden om psykofarmakaens påvirkning af kroppen at trappe ud. Når du ved, hvad der sker i din krop under udtrapningen, forstår du principperne bag den langsomme udtrapning og ved, hvorfor abstinenserne opstår. Det skaber tryghed hos de fleste at vide, at abstinenserne er ufarlige. Selvom de ved gud kan være møg ubehagelige, er de tegn på, at kroppen er ved at tilpasse sig tilværelsen med mindre eller slet ingen medicin

• Overblik over abstinenserne er guld værd, for så ved du, at der ikke er noget alvorligt galt, hvis maven smerter, fødderne svulmer op, eller hjernen invaderes af elektriske stød. Det lyder måske slemt, men mange før dig er med støtte kommet igennem abstinenserne – og de går over igen

• Langsom udtrapning er vejen til succes. Målet er at undgå abstinenserne eller minimere dem, så de er til at holde ud. Du skal vide, hvad det konkret betyder for dig at trappe langsomt ud og lave en plan, du kan ændre undervejs, hvis der bliver behov for det

• Den langsomme udtrapning betyder, at springene mellem din medicins officielle doser bliver for store. Heldigvis er der flere metoder til at justere doserne til dine særlige behov, så de ikke bliver for voldsomme og roder op i svære og langvarige abstinenser. Hvis der er behov, kigger vi også på det. Sidst på siden linker jeg til MedicinRådgivningens videoer om forskellige doseringsmetoder

• Da abstinenser og tilbagefald ligner hinanden, er det vigtigt at skelne imellem dem. Kan du det, undgår du at falde i medicinfælden igen, fordi du tror, at angsten eller depressionen er vendt tilbage

• Du får også brug for al den støtte og opbakning, du kan få fra familie, venner, arbejdsplads eller studie. Hvem skal for eksempel købe ind, gå med hunden eller hente børnene, hvis abstinenserne for en stund kræver, at du trækker stikket? Bliver der brug for det, hjælper jeg gerne dit netværk med at forstå, hvad det indebærer at trappe ud af psykofarmaka

• En tillidsvækkende læge eller psykiater, der støtter dig i forløbet uden at presse dig, er et must. Det er lægen eller psykiateren, der står for den medicinske del af udtrapningen, og det vigtigt, at lægen kender principperne for langsom udtrapning. Der er mange læger og psykiatere, der har forstand på udtrapning, men der er desværre også en del, der blindt følger de officielle retningslinjer og patientvejledningerne fra myndighederne – og de er desværre ikke opdateret og tidssvarende. Anvender lægen myndighedernes retningslinjer, bliver du trappet alt for hurtigt ud. Konsekvensen bliver ofte, at udtrapningen må opgives på grund af voldsomme abstinenser – der i øvrigt tit betragtes som tilbagefald af de oprindelige psykiske vanskeligheder. Derfor bliver dosis ofte øget igen.

Det var lidt af en dundertale – det indrømmer jeg gerne. Men mange brugere af psykofarmaka beretter om læger og psykiatere, der ikke har styr på basale udtrapningsprinicipper og forståelse for, hvor rædselsfulde abstinenserne bliver, når det går for hurtigt. Der er sågar læger, der mener, at du kan stoppe fra den ene dag til den anden, når du er på laveste dosis. Det ender ikke bare galt – det ender katastrofalt, hvis du er særlig følsom. Om du er speciel følsom, kan du ikke vide på forhånd, og du betaler den høje pris med en lavine af fysiske og psykiske abstinenser. Så husk - du er den eneste, der kan mærke, om tempo og dosis er den rette – det kan utidssvarende patientvejledninger og lægen eller psykiateren ikke. Og du kan ikke på forhånd vide, om du hører til den halvdel, der reagerer på udtrapning med abstinenser. Derfor skal det foregå langsomt.

Har du ikke tillid til din læge eller psykiater, skal du finde dig en ny. Jeg har oplevet brugere, der prøvede fire-fem læger, før de fandt den rette. Jeg arbejder gerne tæt sammen med din læge eller psykiater

• Måske har du før forsøgt at trappe ud uden held. Dårlige erfaringer kan stå i vejen for en succesfuld udtrapning, ligesom bekymringer for livet uden medicin kan være en hæmsko. Har du for eksempel fået at vide, at du har en kemisk ubalance i hjernen, som medicinen retter op på, skaber det let frygt for, hvad der sker, når du ikke længere får medicin. Jeg kan afsløre, at det er en udbredt myte, der ikke holder vand, men den snak skal vi måske også have

• Hvordan skal du registrere dine fremskridt og erfaringer undervejs i dit udtrapningsforløb? Det kigger vi også på, hvis du har behov for det

Under udtrapningen

• Abstinenser tager den tid, de tager, og det er ikke muligt at fremskynde afviklingen af dem. Til gengæld kan du både mildne og forværre dem. Du skal vide, hvordan du håndterer dem på en nyttig måde, der mildner dem, og hvordan du undgår at forværre dem. Det har jeg mange gode bud på, og du skal finde ud af, hvilke der virker for dig

• Bekymringer er ofte hovedreglen, når abstinenserne raser. Da bekymringerne stresser og forstyrrer kroppens helingsproces – og i sig selv er ubehagelige og kan føre til angst og depression – er det en uvurderlig hjælp at vide, hvordan du rider bekymringsstormen af. Sidst på siden linker jeg til et hæfte, der viser, hvordan du med metakognitiv terapi får styr på tankemyldret, når du trapper ud

• Medicinen vil ofte have dæmpet dine tanker og følelser – og måske gjort det i mange år. Når du når længere ned i dosis, vil tankerne og følelserne på ny blomstre op, og det kan være en voldsom og overvældende oplevelse. Så måske får du brug for at se dine tanker og følelser i et nyt lys og håndtere dem i overensstemmelse med denne nye forståelse - i stedet for at se dem som uvelkomne og ukontrollerbare fredsforstyrrer, der skal undgås og holdes nede. I så fald kigger vi også på det

• Nogle finder værdifuld støtte og inspiration ved at høre om andres erfaringer med udtrapning. Jeg kan være den, der støtter og inspirerer – og som viser, at selvom udtrapningen kan være en hård nød at knække, så er det muligt at nå helt i mål. Har du brug for at udveksle erfaringer med ligesindede, der ligesom dig er på vej ud af medicinen, kan du kontakte MedicinRådgivningen og blive medlem af en af deres udtrapningsgrupper

• Du må heller ikke underkende værdien af at blive bekræftet mange gange undervejs i, at det der sker i din krop - hvis abstinensvindene blæser - er normalt, ufarligt og går over af sig selv igen. Jeg vil være der til at bekræfte, at alt er som det skal være – også selvom nogle abstinenser kan opleves meget mærkelige. Er det umuligt at få bugt med tvivlen, støtter jeg dig selvfølgelig i at opsøge egen læge, der kan undersøge, om der skulle være noget reelt galt med din krop

Efter udtrapningen

• Det kan være, du har brug for at kigge nærmere på de forhold – i dig selv og i dit liv - der udløste de vanskeligheder, der endte med, at du fik medicinen. Har du styr på dem, står du stærkere i fremtiden og behøver ikke at tage medicin igen

• Måske har du også brug for mental oprydning efter udtrapningen – hvis den har været hårdere, end du forventede og har lavet dybe ridser i troen på dig selv og fremtiden. I så fald kan vi også tage fat på det

Det var blot nogle af de temaer, der er eller kan blive relevante før, under eller efter udtrapningen. Hvad der ellers måtte opstå af behov undervejs, kigger vi naturligvis på, hvis det bliver aktuelt.

Er der noget, du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Du kan også kaste dig over nogle af de links, jeg har linet op herunder, der alle handler om udtrapning af psykofarmaka.

De bedste hilsner

Jens Henrik Thomsen

links

• Psykolog Anders Sørensen og MedicinRådgivningen har hver udarbejdet en udtrapningsvejledning. Læser du dem, er du klædt godt på til dit udtrapningsforløb. Med dem i hånden finder du også hurtigt ud af, om din læge eller psykiater er klædt på til opgaven med at hjælpe dig i din udtrapning – følger vedkommende med andre ord principperne for god udtrapning, som de er beskrevet i vejledningerne

• Få styr på tankemyldret med metakognitiv terapi, når du trapper ud

• På The Withdrawal Projects hjemmeside finder du stort set alt, der er værd at vide om udtrapning af psykofarmaka. Det er en grædsrodsbevægelse stiftet af folk, der selv har været igennem udtrapning, hvor de ofte har manglet den nødvendige støtte fra fagfolk eller er blevet direkte vildledt. Udgangspunktet for hjemmesidens indhold er en blanding af forskning og psykofarmakabrugeres egne erfaringer med udtrapning

• YouTube-videoer fra MedicinRådgivningen, der viser, hvordan du justerer doserne til egne behov

• Du får også et fingerpeg om, hvad en udtrapning kan indebære, ved at læse et blogindlæg om 19-årig Alberte og hendes vej ud af medicinen

• Eller læse en kronik fra Information, hvor tidligere bruger Hanna Permin ærligt beretter om sin indimellem voldsomt udfordrende udtrapning. Efter mange forsøg nåede hun igennem og er derfor et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre

• Afslutningsvis kan jeg anbefale Baylissa Fredericks bog “Recovery and Renewal: Your essential guide til overcoming dependency and withdrawal from sleeping pills, other benzodiazepines, tranquillisers and antidepressants”. Bogen giver et fyldigt indblik i forfatterens egen udtrapning og stort set alt, der er relevant at vide, når du trapper ud. Desværre findes den kun på engelsk

Lige en ny tilføjelse. En ret genial YouTube-video med Stevie Lewis - der selv har været igennem en hård udtrapning - i samtale med psykiater Mark Horowitz, som giver et uvurderligt indblik i, hvad vi aktuelt forskningsmæssigt ved om udtrapning.