Velkommen til Børne og UngdomsPsykologisk Praksis

Kognitiv og metakognitiv terapi & coaching ved autoriseret psykolog og forfatter til bøger om angst, fobier, perfektionisme og OCD hos børn og unge


Med valget af Børne og UngdomsPsykologisk Praksis får du mere end tyve års erfaring med psykologisk behandling og coaching af børn og unge. Det er din garanti for, at hjælpen til dit barn bygger på solid og specialiseret viden om psykiske udfordringer og lidelser hos børn og unge.

Vil du vide mere om min baggrund og faglige tilgang, kan du læse mere under Profil her på hjemmesiden.

På hjemmesiden kan du også læse om mine anmelderroste bøger, der handler om OCD, perfektionisme, separationsangst, socialfobi, fobier og helbredsangst.

Eller vælge at dykke ned i de mange blogindlæg, hvor jeg skriver om kognitiv- og metakognitiv terapi, angst, OCD, perfektionisme, depression og meget andet.

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan psykologer hjælper depressive og angste teenagere med metakognitiv terapi – eller unge der er voldsomt utilfredse med deres udseende har OCD eller bøvler med eksamensangst – kan du frit downloade hæfter skrevet til teenagerne selv.

Som noget nyt har jeg lavet oplysende billedserier med et glimt i øjet om stress, metakognitiv terapi, depression, angst og OCD til børn og unge.

Tøv endelig ikke med at kontakte mig, hvis du er usikker på, om jeg er den rette til at hjælpe dit barn eller den unge videre i et forløb.

De bedste hilsner

Jens Henrik Thomsen, autoriseret børne- og ungepsykolog

Medlem af Dansk Psykolog Forening