Lever du ikke dit eget liv så pas på – Fortrydelsesfælden lurer for enden af livet

På livets opløbsstrækning er vi mange, der vil fortryde det, vi ikke fik gjort. Se her hvordan du med personlige værdier og metakognitiv terapi undgår de værste huller i Fortrydelsesfælden

Hvordan går det med jobbet – eller med tilværelsen over en bred kam? Lever du livet, du drømte om i dine unge drømmefulde dage? Dengang alle muligheder lå åbne, og du utålmodigt trippede for at vise verden, hvilket kompetent stof du var gjort af? Eller er livet blevet en lidt kedelig og trist pendulering mellem bristede håb og knuste drømme? En rigtig sur røv at trutte i, hvor du slider dig igennem meningsløshed og synes, at tilværelsen er kommet til at handle for meget om at overleve i stedet for at leve? Så skal du måske øve dig på at leve efter egne værdier – og ikke hvad andre synes, du skal gøre. Nysgerrig? Så læs med her og få lidt inspiration ud i den ædle kunst at ændre livsbane. Det er ikke let – kræver et par sværdslag eller hundrede, og et blogindlæg gør det selvfølgelig ikke alene – men det kan være herlig mental motion alene at overveje at rydde ud i de værste af tilværelsens meningsløse syndere.

Vi skal se på værdier – hvad det er for finurlige størrelser, der skaber mening i tilværelsen, og hvordan finder du frem til dem, hvis ikke du kender dem på forhånd. Undervejs afslører jeg en flig af min egen søgen efter en meningsfuld karriere. Pønser du for alvor på at ændre dit liv – i overensstemmelse med dine værdier – undgår du nok ikke hidsige sværme af bekymringer. Hvordan du håndterer dem – så de ikke stikker en forstyrrende pind i værdihjulet – viser jeg med metakognitiv terapi. Og så er vi klar til afgang.

Fra succesfuld advokat til ildeset astrolog

»Jeg ved godt, at jeg i manges øjne er gået fra et højstatus- til et lavstatusjob. Det er interessant, at andre vurderer det sådan. Jeg føler mig bare heldig, at jeg har fundet det, jeg skal i mit liv«.

Sådan – hovedet på sømmet. Tydeligere kan det ikke siges. Citatet er hentet fra en avisartikel, hvor astrolog Pernille Ørskov ærligt beretter, hvordan hun – til omgangskredsens måbende overraskelse - skiftede spor midt i en succesfuld advokatkarriere. En del af netværket fandt hendes nye astrologiske løbebane decideret kikset.

MEN - uanset hvad familie og venner måtte mene om hendes karriereskift – gjorde Pernille Ørskov det, mange af os kun tør drømme om – smide andre og mere velsmagende arbejdsboller i en ellers smagløs og tynd omgang karrieresuppe. Eller med andre ord – i stedet for at følge vores hjerter, lader vi frygt og fornuft styre det storslået realityshow, vi kalder for livet. Valget af denne tryghedsskabende strategi kan være en særdeles smertefuld kamel at tygge sig igennem, når vi når til vejs ende i livet. Se bare i næste afsnit.

Kun få fortryder ikke - resten fortryder

At det kun er få forundt at sadle seriøst om i karrieren og livet generelt, viser forfatteren Bronnie Ware i bestselleren De 5 ting døende fortryder mest – hvordan mit liv blev forvandlet af samværet med døende. Her fortæller hun gribende om sørgmodige og døende skæbner, der alle inderligt fortrød et eller flere skæbnevalg i livet. Deres fortrydelser har hun samlet i en lille overskuelig liste, som jeg kalder Fortrydelsesfælden:

  • Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve et liv tro mod mig selv og ikke det liv, andre forventede af mig
  • Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget
  • Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser
  • Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten med mine venner
  • Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig

Der er fortællingen om Grace, der levede sin afdøde mands røvsyge liv – for nu at sige det, som det var. Da hun for alvor var klar til sin egen længselsfulde version af livet, spændte en dødelig kræftsygdom ben for den forestilling. Skæbnen ville, at det var mandens mangeårige rygning, der var årsag til sygdommen. Eller Jozsef som aldrig havde fortalt, hvor højt han elskede sine voksne børn, fordi han ikke havde haft modet til at udtrykke sine tanker og følelser. Han nåede det heldigvis i sidste øjeblik og kunne derfor sove fredfyldt ind. Der var John, der ulykkeligvis ikke nåede at rette op på sin brøler. Han havde arbejdet for meget og måtte med rædsel i sindet konstatere, at hans familie aldrig for alvor ville lære ham at kende – andet end som den aldrig tilstedeværende og hårdtarbejdende far og ægtefælle. Eller hvad med Doris, der fortrød, at hun ikke havde holdt kontakten med sine venner. Hun indså på nippet til det hinsides, at uden venner ved sin side, var der ingen, der kendte hende og hendes historie. På tærsklen til det evige liv følte hun sig af den grund voldsom ensom. Med den erkendelse nåede hun lige akkurat at få kontakt til en af sine gamle hjerteveninder, inden hun med sindsro stemplede ud af livet. Sidst er der den lige så opløftende historie om gnavpotten Rosemary, der som konsekvens af et tidligere voldeligt ægteskab aldrig undte sig selv at være lykkelig, før det i sidste øjeblik åbenbarede sig for hende, at hun selvfølgelig var i sine gode ret til at ende sine dage som den glade og lykkelige kvinde, hun inderst inde var.

Hjerteskærende fortællinger, der for nogle endte i forløsende visdom – mens andre lagde sig til evig hvile med ubærlig indsigt.

Det oplagte spørgsmål efter sådan et foruroligende budskab er, hvordan vi undgår Fortrydelsesfælden, inden vi når opløbsstrækningen i livet? Så hvordan gør vi det?

To ben skal der til for at undgå Fortrydelsesfælden

Måske ligger dine værdier lige til højrebenet – du har bare manglet en anledning til at få gjort noget seriøst ved dem. Drømmen om et karriereskift har slumret i mange år, og du ved, hvilken vej pilen peger. Men hver gang du tager tilløb til Store skiftedag, ender anstrengelserne alligevel som en himmelråbende fuser. Modet svigter, mens din livlige fantasi hjemsøges af horder af bekymringer, der som gigantiske græshoppesværme æder løs af dine sande værdier. Har du styr på dine værdier, er du halvvejs i mål. MEN - det betyder ikke, at den sidste del af rejsen bliver nem – den der handler om at udleve dine værdier. For så havde du gjort det for længe siden.

Det kan også være, at du ikke har den fjerneste ide om dine sande værdier. Du kan bare mærke, at det liv du har gang i nu, tramper stålsat løs på dit gode humør. Du er havnet på tilværelsens forkerte hylde. Så langt så godt. Til gengæld ved du ikke, hvordan den rigtige hylde ser ud for dig. Så det skal være første skridt på eventyret mod DIT særlige værdibaseret liv.

At få styr på værdierne udgør første ben. Uden det andet ben når du dog ikke langt. Så her kommer en kort præsentation af det andet ben.

Smæk til tvivl og bekymringer

Husker du Pernille Ørskovs skift fra højtlønnet advokat til ildeset astrolog? Det kræver mod at skifte socialt accepterede værdier ud med egne ønsker for livet – personlige værdier, der måske strider mod flertallets opfattelse af det rigtige og succesfulde liv – eller blot vækker forargelse og fordømmelse blandt de nærmeste.

Rejsen fra de andres liv til dit eget liv bliver let et skræmmende forhindringsløb, hvor bekymringer, tvivl, og usikkerhed spænder ben for slaget om dine egne værdier. For hvad indebærer det egentlig at forfølge sine værdier? Det første, du vinker farvel til, er din tryghedszone – eller komfortzone på nydansk. Den trofaste ledsager i livet, der udgør det solide værn mod invaderende følelser af usikkerhed. Komfortzonen sikrer den fornødne ro og tryghed på tilværelsens usikre bagsmæk. Det kan for eksempel være dit karriereskifte, der indebærer en lønnedgang til gengæld for mere frihed. Kan du leve med et mindre omfang af likvider til din rådighed? Eller måske går du fra at være ansat til at blive selvstændig med al den usikkerhed og tvivl, der naturligt hvirvles op under sådan et spring. PUF! – med et trylleslag er komfortzonen væk. Hvordan håndterer du de bekymringer, der som umættelige måger i røven på en fiskekutter, klistrer sig til karriereskiftet? Problemer skal selvfølgelige løses, men hvad nytte har det, at du ligger søvnløs om natten, når kunderne i perioder udebliver? Eller når anden modgang tårner sig op i horisonten. De færreste nyetablerede selvstændige havde set coronaen komme, og den gav da om noget udsigt til tvivl og horder af bekymringer. Selv uden coronaen har tvivl og bekymringer let spil hos nye selvstændige.

Dit livs- eller karriereskifte behøver ikke at handle om springet fra ansat til selvstændig. Det var bare et eksempel. Men uanset hvad, så er sandsynligheden for, at du må forlade din trygge komfortzone stor, når du går benhårdt efter dine egne ønsker for livet. Hvordan du med metakognitiv terapi håndterer de bekymringer, der lige så sikkert som amen i kirken, skyder i vejret, når du begiver dig ud på din livsændrende rejse, fortæller jeg om sidst i indlægget. Først skal vi have styr på værdierne.

At drage mod øst er værdier i en nøddeskal

Er meningskompasset i uorden – tilværelsens uundværlige navigationsinstrument, der skulle vise dig vejen til et liv med mening og mission, men i stedet peger ud i meningsløshed og tomhed – så kan fokus på dine værdier bringe dig tilbage på det meningsfulde spor. Hvordan du retter op på kompasset, ser vi på om lidt – først skal du vide, hvad værdier er for størrelser – og hvad de ikke er.

Værdierne er retningerne i vores liv. Du kan sammenligne værdier med at i gå retning af øst. Gør vi det mere konkret – og tager udgangspunkt i værdien hjælpsom – så er der flere pointer med øst-metaforen:

  • For det første bliver du aldrig færdig med at gå mod øst. Du kan ikke sætte flueben ved øst og sige: så er den ged barberet – jeg er nået til øst. Det kan du gøre med et mål, som for eksempel at ville giftes og have børn – men med ikke med værdier. Nej, for du kan altid fortsætte videre mod øst. På samme måde bliver du aldrig færdig med at være hjælpsom. Du var hjælpsom i går, er det i dag og fortsætter med at hjælpe dine medmennesker til det øjeblik, hvor du udånder for sidste gang.
  • For det andet kan du gå mod øst uanset, hvor i verden du befinder dig – i USA, Kina – eller i Køge. Derhjemme, på arbejde eller ude og ro kajak med vennerne, kan du hjælpe familien, kollegerne eller kajakkammeraterne. Lige meget hvem du er sammen med, og hvor I er, kan du hjælpe.
  • For det tredje. Du skal ikke vente på, at særlige livsomstændigheder har lagt sig til rette på en måde, så de tillader dig at gå mod øst. Du kan gøre det lige nu. Ligeså med hjælpsomheden. Send en sms til en god ven og fortæl ham, hvor meget du holder af ham.
  • Det bringer os videre til den fjerde pointe. Det er muligt, at du møder benspænd på vejen mod øst – måske en snestorm forhindrer dig i at fortsætte af den udstukket rute. Det gør ikke noget – værdier er nemlig fleksible. Så i stedet for at kæmpe dig igennem snestormen, går du bare udenom og fortsætter mod øst. Måske har du fået en skulderskade, så du ikke kan hjælpe med at bære flyttekasserne, da din søn flytter hjemmefra. Så er der helt sikkert noget andet, du kan hjælpe med. Køre bilen, bestille pizzaerne und so weiter. Der er uendelig mange måder at hjælpe på.
  • Den femte pointe understreger, at det er dig selv, der vælger øst. Dit valg er ikke udtryk for en moral, om hvad der er rigtig eller forkert. Det er alene dit valg – hvad der er rigtigt for dig – og ikke hvad der er rigtigt for andre. Du alene vælger, om retningen i dit liv skal være nord, syd, øst eller vest. Hjælpsomheden skal altså være dit valg – ubetinget. Ingen løftede pegefingre skal diktere dit valg af værdi – den skal komme fra hjertet. Fordi du ikke kan lade være – og ikke på grund af moral eller en higen efter accept og anerkendelse fra andre. Det bringer os naturligt videre til sjette pointe.
  • Du går mod øst, fordi du ønsker at gå mod øst – ikke fordi du flygter fra eller prøver at undgå vest. En værdi er altså ikke en flugt fra noget uønsket – andres fordømmelser for eksempel – det er viljen til at gå i retning af noget ønsket. Du er ikke hjælpsom, fordi du frygter din ægtefælles mishagsytringer – eller andre negative konsekvenser, hvis ikke du hjælper. Du er hjælpsom, fordi hjertet banker for denne værdi.
  • Og vupti – så når vi den syvende pointe. Øst er ikke bare en tanke – øst kræver, at du gør noget – at du handler, så du bringer dig i retning af øst. Værdierne skal altså udmønte sig i konkrete handlinger. Det nytter selvfølgelig ikke, at du udelukkende tænker på at hjælpe.
  • Det betyder også – for det ottende – at en værdi ikke er et område af dit liv for eksempel familien. Familien er et område, hvor værdier kan udspille sig. Tilbage til vores østværdi betyder det, at Danmark ikke er en værdi, men et område, hvor du kan gå mod øst. Arbejdet er ikke en værdi – arbejdet er et område, hvor du kan hjælpe dine kolleger.
  • For det niende – og meget centralt – værdierne handler om, hvilken person du ønsker at være. Så enkelt kan det siges. Ønsker du at være hjælpsom – så er den ikke længere. Just go for it.
  • Og så når vi til den tiende pointe – konkrete eksempler på værdier. Der findes jo et utal, men her får du blot nogle af dem. Bare til inspiration: At være accepterende, ansvarlig, bidragende, engageret, eventyrlysten, fair, fleksibel, flittig, fordomsfri, fri, generøs, hensynsfuld, hjælpsom, indlevende, humoristisk, samarbejdende sund, tålmodig og tryghedsskabende. Og det fede er, at du kan vælge flere værdier.

Så langt så godt. Forhåbentlig har du fået en ide om, hvad værdier er for størrelser. Måske kan du se, at værdierne giver vores liv mening. Så hvis du tuller rundt i tilværelsen og synes, det hele er lidt tomt, halvtrist og meningsløst, så er det i retning af værdierne, at du skal søge efter din helt særlige mission med dit liv – meningen for dig.

Så skal der gang i værdijagten

Nu er det tid til værdijagt – hvis ikke du allerede har styr på dine værdier. Første øvelse er en række inspirerende spørgsmål, som leder dig i retning af dine værdier og derefter en lille, men – i hvert fald for mit vedkommende – udfordrende øvelse, der måske kan åbne op til dit ønskede jeg – og dermed dine værdier. Her kommer først spørgsmålene:

  • Som jeg har nævnt flere gange undervejs, står der ofte en solid mur af bekymrende tanker i vejen, når vi vil leve efter vores sande værdier. Men, hvis disse bekymringer ikke længere stod i vejen for dine værdier, hvad ville du så begynde at gøre eller gøre noget mere af? Er der noget, du vil holde op med at gøre eller gøre mindre af?
  • Hvis dine bekymringer ikke stod i vejen for dine værdier, hvordan ville du så opføre dig anderledes overfor dine venner, din ægtefælle eller partner, børn, forældre og andre i familien, kolleger og så videre?
  • Oplever du nogensinde en særlig følelse af mening, glæde eller tilfredshed i dit liv? Hvad gør du ved de lejligheder – som måske bare er et øjeblik? Hvad, hvornår, hvor, hvordan og med hvem oplever du det?
  • Hvis du kunne udvikle nogle personlige styrker eller egenskaber, som kunne hjælpe dig til at blive et bedre menneske, udvikle dig som menneske eller gøre en forskel i andres liv – hvilke styrker eller egenskaber skulle det så være? Og hvor og hvordan kunne du udleve dem?
  • Hvad gør du nu, som er i strid med dit ærlige jeg? I strid med, hvordan du inderst inde ønsker at være? Hvad ville du gøre anderledes?

Tid til et par afskedstaler

Har du stadig ikke helt styr på dine personlige værdier, kan du kaste dig over en klassisk øvelse indenfor den terapeutiske genre, der hedder Acceptance and Commitment Therapy – også bare kaldet ACT.

Øvelsen hedder Afskedsreceptionen og går ud på, at du forestiller dig, at en nærtstående person – ven, ægtefælle, kollega og så videre – skal holde en tale for dig til din afskedsreception – eller – og det lyder måske en anelse morbidt – til din begravelse. Men frygt ej, det er ikke så makabert, som det lyder.

Du vælger selv, om talens omdrejningspunkt skal være karrieren, fritiden, familielivet eller bare livet generelt. Pointen er, at den nære person skal holde en tale for dig efter et endt forløb – i mit tilfælde efter en endt karriere. Faktisk skal der holdes to taler for dig. En der gør dig glad og stolt at høre, og en du absolut ikke har lyst til at lægge ører til. Den sidste kan være svær at få nedfældet på computeren, skulle jeg hilse og sige. Men lad os kaste os over den gode tale først.

Hvad siger den nærtstående person? Hvad lægger vedkommende vægt på, som viser, at du har haft en levende, rig og meningsfuld karriere? Og ikke mindst – hvilke kvaliteter håber du, at din elskede kollega fremhæver?

Som inspiration får du mine udgaver af begge taler. Efter en særdeles stressfuld periode på mit arbejde i børne og ungdomspsykiatrien ramlede jeg ind i en svær depression og voldsom angst, der blandt meget andet satte gang i den her nagende tvivl, om jeg skulle fortsætte mit virke som psykolog. Det er ulykkeligvis det, svære depressioner og angst gør – destruerer vitale tanker om ens livs- og karrierefundament, mens de i stedet lader følelser af utilstrækkelighed og tvivl om ens eget værd dominere ad helvede til – og undskyld mit franske. Jeg havde brug for at vide, om jeg skulle fortsætte min karriere som psykolog. Derfor denne øvelse – som slet ikke var nem – kan jeg rolig advare dig om, hvis du selv pønser på at afprøve den. Men lad os se på talerne.

Den første tale er sød musik i øregangen

Kære Jens Henrik

Jeg skal sætte nogle ord på din lange psykologkarriere. Du har altid været drevet af nysgerrighed og et stort og bankende hjerte for børn og unge i psykisk nød – kunne man kalde det. Nysgerrig på de unge mennesker selv og deres liv – og selvfølgelig deres psykiske vanskeligheder. Du har haft en særlig evne til at tale med de unge mennesker i øjenhøjde. Med dybtfølt interesse for deres liv – skole, fritid, venner og familie – og i deres eget sprog har du skabt tillid og ofte en hidtil uset åbenhed hos børnene og de unge. De har helt sikkert følt sig i trygge hænder hos dig. Deres forældre ligeså. Du har også haft en eminent evne til at tale deres sag overfor forældre og andre relevante voksne. Du har været deres advokat, der har beskyttet dem imod voksenverdenens pres. Med stor indsigt og forståelse for deres problemer, har du formået at værne de unge mennesker imod unødig overlast. Du har i hvert fald forsøgt til fulde. Det de ikke selv har kunnet udtrykke, har du kunnet formulere for dem. Med din tegnende, fortællende og humoristiske stil – som er dit naturlige jeg – har du skabt et rum for de unge mennesker, hvor de har følt sig velkomne og hjulpet – og sikkert også underholdt. Du har formået at ændre deres syn på sig selv – og deres problemer – på en måde, så de har følt sig styrket og fri til at tage livtag med livet igen og kastet sig over deres interesser med umættelig ildhu. Som en trofast og betroede guide har du hjulpet dem med at hjælpe sig selv. Styrket deres tro på sig selv. Det hele er blevet krydret med en god portion omsorg og glæde ved at arbejde med familierne. Jeg er sikker på, at du har spillet en vigtig rolle for børnene, de unge og deres forældre i en svær fase af deres liv. jeg husker, du engang med stolthed i stemmen fortalte, hvordan en pige med beslutsom røst havde fortalt, at hun – takket være dig – havde besluttet sig for at blive psykolog – Jeg skal være psykolog, havde hun sagt – det er nemlig sejt at hjælpe andre. Og det kan man jo ikke blive andet end rørt over.

Med dine bøger, hæfter og blogindlæg har du været en pædagogisk og vigtig formidler af let tilgængeligt, psykologisk selvhjælpslitteratur. Her har dine kreative – næsten kunstneriske evner – kunne får frit løb til gavn for både børn og voksne. Flere har spurgt, om ikke du skulle tage penge for dine hæfter fra hjemmesiden. De har nok aldrig fået et klart svar på, hvorfor det ikke ville blive tilfældet, men jeg er sikker på, at det handler om kærligheden til hårdt trængte unge og voksne - der jo også har nydt godt af dine gratis hæfter. De er et godt eksempel på din generøsitet, når det kommer til at hjælpe nødlidende. Du har altid følt dig taknemmelig – at du kunne blive psykolog – og du har forvaltet denne særlige status på en hengiven og tjenende måde, som børn og unge og deres forældre har nydt godt af. Hvad der er fået, skal gives tifold tilbage. Og det har du gjort med dit arbejde for psykisk udfordret børn og unge.

Du har selv haft en svær tid med voldsom stress, angst og svær depression. Over to gange endda. Længe var du i tvivl, om du overhovedet egnede dig eller havde lyst til igen at blive psykolog. Det var en ufattelig hård kamp, der i lange perioder svækkede dig voldsomt. Mange selvmordstanker indfandt sig og du nåede faktisk at udtænke en konkret plan. Så håbløst forekom livet dig engang. Efterfølgende har du brugt mange kræfter på igen at finde meningen med det hele. Selvom du i mange og lange perioder tvivlede på alt – dit eget værd som menneske og psykolog, meningen med det hele, og om det nogensinde ville ændre sig, eller du bare ville ende som øldrikkende bums på bænken foran Netto – havde du alligevel gejsten og styrken til at kæmpe dig tilbage på sporet af det gode liv. Mennesker, der har kæmpet sig op ad depressionens og angstens sorte dyb, er uden tvivl gjort af et særligt stof. Selvom du har haft svært ved at se det selv, har du en mental styrke, der overgår de flestes. Den helt unikke indsigt, du har fået på denne dramatiske rejse – et indblik i depressionens og angstens inderste væsner og de mørkeste afkroge af det menneskelige sind – har du med klogskab brugt i dit arbejde med børnene og de unge. Jeg er sikker på, at du helst havde været det hele foruden, men når det nu skulle være, så har du formået at vende depressions- og angstskuden til en styrke, der bidrager til din fuldendthed som psykolog. For dig er psykisk lidelse ikke bare tør teori – det er en del af et levet liv.

Den anden tale kradser fælt

Kære Jens Henrik

Ja, du kunne have haft en glorværdig psykologkarriere. Men i stedet for at lade dig drive af ægte engageret interesse i børn og unges vanskeligheder, blev du drevet rundt i manegen af angst og utilstrækkelighedsfølelser. Det blev i virkeligheden et spørgsmål om at undgå alt muligt andet end et reelt valg af psykologgerningen. Det kom til at handle om overlevelse, og derfor blev penge den afgørende motivation. Du lod dig i høj grad styre af angsten og frygten for at lave fejl og ende fattig. Du havde potentialet til at gøre noget stort for børn og unge med psykiske udfordringer, men lod dig tøjle af angsten. Så du spillede aldrig for alvor den vigtige rolle i en periode af børnene og de unges liv, hvor de havde det svært, som du havde håbet. Du var for optaget af dine egne problemer, og det lykkedes dig aldrig rigtigt at kigge ud over egen snævre næsetip. Bange for og skræmt over, om du en skønne nat igen ikke kunne sove, tog du aldrig rigtig nogle vigtige initiativer i din psykologkarriere. Du blev en psykologfis i en hornlygte – et psykologisk luftkastel, som ingen vil savne.

Jeg kan love dig for, at det ikke var nemt at skrive de to taler. Men, jeg kom igennem dem, og de har givet mig en uvurderlig indsigt i mine værdier, som dagligt er med til at holde mig på sporet af det meningsfulde liv. Men let var det ikke – og den sidste tale rammer mig stadig sylespidst, når jeg læser den.

Så meget om værdier og jagten på dem. Desværre kan værdierne ikke altid stå alene, når vi prøver at fylde hullet af tomhed og få kabalen af meningsfuldhed til at gå op. Brutale bekymringer tårner sig op omkring os og besværliggøre den livsændrende indsats, der skal give livet mening. Så hvad gør vi, når bekymringerne snerrer ad os som hvislende slanger, der står vagt om det meningsfulde liv? Det er her, metakognitiv terapi er en ven i nøden, når den lærer os at lade bekymringerne være. Hvordan det foregår, får du en lettere opvisning i nu.

Metakognitiv terapi spiser bekymringer til frokost

Det er normalt at bekymre sig. Vi er universets ubestridte herskere, når det gælder evnen at bekymre sig. Hvis ikke vi var det, fandtes der slet ikke mennesker i dag. Så var vi for længst en saga blot. Naturkatastrofer, ulykker, sygdomme, rovdyr og så videre havde taget deres del af menneskeflokken. Så bekymringerne passer på os. Men nogle gange bliver det for meget med bekymringerne – så tager de overhånd og forhindrer os i at leve et liv i pagt med vores værdier. Vi bliver bekymret for, hvordan venner, familie og kolleger reagerer, når vi insisterer på at følge vores værdier. Måske bliver de skuffede eller kede af det, når vi ikke længere deltager i sysler, som ikke giver mening for os mere. De kan også servere en højpotent omgang fordømmelse eller hån over vores ønske om at gå den veganske vej – hvis det er vores værdi at leve på den måde. Måske synes vi, at vi udstiller os selv og vores sårbarhed, når vi begynder at indvie de nærmeste i vores inderste tanker og følelser – ligesom Jozsef gjorde - lige indtil den dag han fortalte sine voksne børn, hvor meget han elskede dem. Måske fører nye og hævdvundne værdier til et ægteskabeligt opgør med ægtefællen, der antænder vrede og blodig foragt i den forsømte part. Så værdier kan virkelig være eksplosivt stof, der detonerer i ansigtet på vores medmennesker, når vi begynder at udleve dem. Det kan selvsagt give anledning til bekymringer hos dig, der står på tærsklen til en ny og mere værdibaseret tilværelse. Og hvad gør du så med denne hær af bekymringer?

Vær god ved dig selv og lad bekymringerne være

Kernen i metakognitiv terapi er at lade bekymringerne være – dem du alligevel ikke kan gøre noget ved. Det er rundt regnet 99 procent af den samlede pøl af bekymringer.

Bekymringerne er som myggestik – jo mere du kradser i dem, desto værre bliver de. Lader du dem til gengæld passe sig selv – og bare lader dem være – heler myggestikkene hurtigere og forsvinder. Lader du bekymringerne være, fordufter de også stille og roligt med tiden. Giver du dem til gengæld meget opmærksomhed, blomstrer de som tidsler oversprøjtet med gylle.

Du kan også betragte bekymringerne som tyggegummi, du tygger på. Du kan vælge, om du vil tygge på det eller blot lade det være – lade det sidde under tungen for eksempel. Det betyder ikke, at det er væk – du kan stadig mærke og smage det. Derfor kan du stadig godt sniksnakke med ægtefællen eller spille dart med vennerne. Sådan er det også med bekymringerne – du kan stadig godt sige fra og holde fast i dine værdier, selvom bekymringerne buldrer rundt i hovedet på dig.

Så i metakognitiv terapi lærer, du at bekymringer blot er tanker – ikke andet. Ved hjælp af forskellige øvelser lærer du at lade bekymringerne - og de følelser, der opstår i kølvandet på dem – være, så de ikke står i vejen for dit videre arbejde med værdierne.

Jeg vil ikke gå i dybden med metakognitiv terapi her, men blot henvise til de mange indlæg her på siden, hvor jeg kommer hele vejen rundt om terapien. Det sker blandt andet i indlægget Den ultimative metakognitive intro til begynderen – og den er slet ikke så tosset, hvor vi følger Oskar ud af sin generaliseret angst, der om noget, er karakteriseret ved uendelige rækker af ustoppelige bekymringer – i en grad så det ender med invaliderende angst. Når han kan lære at håndtere sine bekymringer, så de ikke griber forstyrrende ind i livet, kan du helt sikkert også…😉

Så når vi cirklen rundt

Pernille Ørskov gjorde det – fulgte sit hjerte og kvittede en lovende advokatkarriere til fordel for en drøm som astrolog. Så er der i hvert fald én ting, hun ikke fortryder, når hun når til vejs ende i livet. Mon du selv vil fortryde en ting eller to, når du når livets opløbsstrækning? Det er ikke til at sige, men du kan i hvert fald gribe chancen nu og gøre så meget du kan for ikke at falde i Fortrydelsesfælden. Det at være klar over fældens eksistens er det første spæde skridt, når du vil undgå den. Nu er det så op til dig at gøre noget ved det. Vil du det? Så god fornøjelse med projekt Undgå Fortrydelsesfælden.

Kilder

  • ACT teori og praksis – acceptance and commitment therapy, Russ Harris, Dansk Psykologisk Forlag, 2011
  • Get Out Of Your Mind And Into Your Life – The New Acceptance and Commitment Therapy, Stephen K. Hayes, Steven C. Hayes & Spencer Smith, New Harbinger Publications, 2015
  • De 5 ting døende fortryder mest – hvordan mit liv blev forvandlet af samværet med døende, Bronnie Ware, Pressto, 2020
  • Præstér under pres – guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv, Jakob Hansen & Kristoffer Henriksen, Dansk Psykologisk Forlag, 2016
  • Pernille skiftede spor: ”Folk siger tit til mig, men du var jo så sej. Hvorfor vil du det her? Og så kan jeg godt høre, de synes, det er kikset at være astrolog”, Sara Skarum, Artikel i Politiken, 8. juli 2019
Medlem af Dansk Psykolog Forening