Det er ikke altid muligt at behandle barnet. Barnet kan være for lille eller mangle motivation. Måske bryder barnet sig ikke om at tale med en fremmede om vanskelige ting. Det kan også være, at barnets angst ikke er så slem, at den kræver behandling, men alligevel kræver, at I som forældre støtter barnet på en måde, så barnet bliver hjulpet videre i sit liv. Jeg møder også ofte forældre, hvis datter eller søn ikke synes, at der er noget problem - selvom det for forældrene er indlysende, at den unge døjer med store psykiske udfordringer. I de tilfælde er forældrerådgivning også en mulighed.

I bliver klædt på, så I kan hjælpe jeres barn eller den unge. I får en forståelse af de psykiske vanskeligheders natur, behandlingens virkemidler og konkrete værktøjer, der hjælper jer og jeres barn i det daglige, når vanskelighederne skal overvindes.

Rådgivningsforløbet kan foregå på den måde, at vi mødes med passende mellemrum. I den mellemliggende periode afprøver I så de værktøjer, vi drøftede ved sidste møde.

Det afhænger naturligvis af flere ting, men erfaringsmæssigt kan I forældre komme langt med en kombination af forældrerådgivning og læsning af litteratur om det særlige problem, lige netop jeres datter eller søn er udfordret af. Er der tale om svære psykiske problemer, kan behandling af barnet eller den unge imidlertid komme på tale.