Nederlagene står i kø, når Succesfælden folder sig ud – læs her hvordan det hænger sammen

Succesfælden er en blindgyde, der i strid med sit navn ender i fiasko og nederlag. Derfor skal vores unge mennesker være opmærksomme på fælden

”Du skal ikke være nervøs min egen – det skal nok gå. Det er jo ikke verdens undergang”, lyder det opmuntrende, da Lea hanker op i tasken for at cykle over til gymnasiet, hvor den mundtlige eksamen i dansk truer. De støttende ord kommer fra hendes mor, der ved, at Lea har det som livlægen Struensee på vej til skafottet for at møde sin bøddel. Lea er - uden at overdrive - pisse hamrende nervøs for den forestående overhøring af hendes evner ud i det danske. Selvom formålet er prisværdigt – at dæmpe de anmassende bekymringer og afdramatisere konsekvenserne - gør de beroligende ord ingen forskel. Angsten er kommet for at blive, og den vrider sig gennem Leas spinkle krop og efterlader hende stakåndet, klistret af sved og med et tordnende hjerte, der eksploderer, hver gang det slår. Alle mulige rædselsscenarier udspiller sig i hendes energiske hjerne, der gavmildt uddeler bekymringer til højre og venstre: Offentlig udskamning når 00’et er en realitet. Den barbariske angst, der sender den sorte klap i bund med et brag, så den mentale lammelse sætter ind, og læreren og censor måber uforstående, når Leas svar udebliver. Det bliver lige præcis verdens fucking undergang, tænker hun, da en bil pludselig buldrer forbi hende, og brutalt minder hende om, at lyskrydset viser rødt.

Mens hun anspændt cykler videre, mobiliserer hun, alt hvad hun har lært af fantasifulde afslapningsfif, kreative distraktionsfinter og visualiseringskneb krydret med positiv tænkning i et sidste desperat forsøg på at dæmpe sine indre eksamensdæmoner. Men fif, finter og kneb preller af på dæmonerne, der fortsætter med at brage løs som sanseløst berusede festivaldeltagere på Copenhagen Hell. Så er gode råd fandme dyre, skulle jeg hilse og sige.

Succesfælden laver rav i den

Lea er faldet i Succesfælden. Succesfælden lokker med - ja, succes og viser vejen til en eftertragtet tilværelse med en hverdag præget af spektakulære sejre, vilde sensationer, ubegribelige triumfer og præstationer af en helt, helt anden verden som vi almindeligt dødelige kun kan drømme om. Den succes vi alle higer efter.

Problemet er bare ofte, at vejen til succes består af en række genstridige myter, der giver sig ud for at være svarene på, hvordan du opnår succes, når du skal præstere det ypperste i pressede situationer, men som – og det er jo myter i den berømte nøddeskal – er lige så illusoriske som kristendommens skabelsesberetning. De sejlivede myter er Lea også drattet i – så de er blevet en del af hendes virkelighedsopfattelse.

Hvordan kan jeg være så fræk at betragte Succesfældens vrangforestillinger som myter? Det er ikke mig, der anser det fremherskende syn på, hvordan vi nå til helt tops, for at være sovset ind i myter. Det er forfatterne Henrik Kristoffersen og Jakob Hansen, der i deres glimrende bog Præstér under pres, overbevisende beskriver, hvordan klassisk sports- og præstationspsykologi er omgærdet af en række udbredte men vildledende myter, om hvad der psykologisk skal til for at nå helt i front i sports-, uddannelses-, erhvervs- eller kunstverdenen. Myter, der også tynger Lea.

Præstér under pres tager udgangspunkt i topatleters præstationer, når den går i kødet på og afslører myterne indenfor sports- og præstationspsykologi. Her får du et beskedent overblik over de myter, der lavede rav i den for Lea. Så kan du selv drible udenom Succesfældens blindgyder - og guide unge mennesker væk fra den faretruende afgrund, når de strider sig mod toppen. Eller bare ønsker at bestå eksamen.

1. myte: Lea må ikke være nervøs for at kunne præstere det ypperste til eksamen – ellers fejler hun. Myte og myte - alle os halvgamle røvhuller med en del år på bagen ved godt, at det er umuligt at komme af med nervøsiteten, når eksamener, jobsamtaler og køreprøver er på spil. Nervøsiteten gør os klar, skarpe og fokuserede. Nervøsiteten bliver først et problem, når vi gør den til et problem - når den ikke må være der og skal væk. Så spilder vi kræfterne på en kamp, vi på forhånd har tabt. For nervøsiteten forsvinder ikke. Hvis der er noget på spil – karakterer, kørekort og drømmejob - vil der altid være nervøsitet – ellers er vi jo bare ligeglade med jobbet. Og bruger vi kræfterne på at dæmpe nervøsiteten, går fokus fra opgaven tabt. Det vigtige for succes er ikke fraværet af nervøsitet – det vigtige er, at vi har øje for vores plan og holder fast i den. Så kan nervøsiteten elles bare rase derudad. Så Lea skal lære, at det er okay at være nervøs – det er en del af gamet. Så det nytter ikke at sende hende afsted med et: Du skal nok klare det – ingen grund til at være nervøs. Når der ER grund til at være nervøs.

2. myte: De gode elever er aldrig bekymrede eller angste. Gode elever har også bekymringer og angst – det er bare ikke noget, de taler højt om. Tvivl er en naturlig del af store opgaver. Men fra sportens verden er der mange eksempler på, at bekymringer og tvivl ikke står i vejen for de gode præstationer. For Lea handler det om at acceptere bekymringerne som en del af eksamensræset. De må godt være der – og så skal hun i stedet bruge kræfterne på at bestå eksamen. Du kan i øvrigt læse mere om kunsten at acceptere bekymringer i Hvad har accept af tanker og en lettere forvirret lyserød elefant med metakognitiv terapi at gøre - få svaret her.

3. myte: Lea skal strutte af selvtillid for at kunne præstere succesfuldt. I bogen beskriver forfatterne selvtillid som den her følelse af at kunne klare hvad som helst – at være ovenpå. En følelse af sikkerhed. MEN – når det gælder topsport – så er det sjældent, at atleter oplever overskud, ro og selvtillid som den altoverskyggende følelse, når kampen skal i gang. Det er mere de her irriterende oplevelser af tvivl og nervøsitet, der tumler rundt i hovederne. Selvtillid handler om at være forberedt, lægge en plan og have viljen til at gå benhårdt efter planen, selvom negative tanker og ubehagelige følelser prøver at stikke en solid kæp i hjulet. Som de skriver – det er ikke følelsen af selvtillid, der afgør kampe – det er handlinger. Så Lea skal selvfølgelig forberede sig, men at tro, at hun ved trylleslag kommer til at opleve den her berusende selvtillid, ville være at bilde hende en fuldfed løgn på ærmet. Accepterer hun det, er endnu en forhindring ryddet af vejen i bestræbelserne på at få eksamenssucces.

4. myte: Lea skal bare tænke positivt. Det er jo fint nok, hvis hun kan det. Problemet er bare, at der er noget afgørende på spil for hende, og det presser hende. I pressede situationer er det sjældent et godt råd, at vi skal tænke eller føle noget bestemt. For det første kræver det, at vi kan kontrollere vores tanker og følelser. Det kan vi ikke – og dog. At undgå særlige uønskede tanker er umuligt. Til gengæld bestemmer vi selv, hvor meget opmærksomhed vi vil give tankerne, når først de har indfundet sig i vores mentale biograf. Men vi kan ikke forhindre, at de popper ubelejligt op. For det andet giver kravet om positiv tænkning anledning til endnu flere bekymringer, når vi skal tænke noget bestemt i særlige situationer: For hvad nu hvis jeg ikke kan tænke positivt eller tænk nu, hvis jeg kun tænker negative tanker? For det tredje kræver det en del mentale kræfter at kæmpe imod de negative tanker – kræfter der går fra selve opgaven. Og så står Lea dårligere i kampen om de gode karakterer. En mental strategi skal altså virke under maksimalt pres – og det virker ikke for Lea, at hun skal tænke positivt til eksamen. Så derfor Lea – STOP KAMPEN MOD NEGATIVE TANKER OG FØLELSER. Ellers ender du bare med at blive dørmand for din egen fest, når der huserer suspekte typer i nabolaget, du ikke vil have med. I stedet for bare at feste igennem står du vagt ved hoveddøren, så ingen af de uvelkomne personager sniger sig ind. Sikken en fest det bliver for dig, Lea. Vi kalder det i øvrigt et død-mands-mål, når der ikke må være negative tanker eller ubehagelige følelser til stede. Det er nemlig kun en død mand, der ikke bekymrer sig eller ikke oplever ubehagelige følelser.

5. myte: De bedste af Leas klassekammerater er altid motiveret. Holder heller ikke i byretten. Selv de succesfulde har dage og perioder, hvor det halter gevaldigt med motivationen. Kunsten er at undgå at blive overvældet af sine motivationsløse tanker og følelser og sidde og vente på, at motivationen på magisk vis pludseligt dukker op ud af det blå. Lea skal kende sine værdier og langsigtede planer – og dem skal hun fokusere på, når luften går ud af motivationsballonen. Det er viljen til at leve i overensstemmelse med sine værdier og langsigtede planer, der skal holde gang i eksamensmaskineriet.

Så nåede vi omkring barriererne, der forpurrede Leas mundtlige eksamen i dansk. Når det gælder fremtidige eksamener, er forståelsen af Succesfældens drøje myter det første spæde skridt på den rejse, der skal bringe hende sikkert igennem pressede situationer fremover. Held og lykke med det Lea.

Vil du vide mere, om hvad der skal til for at klare ekstraordinære pressede situationer eller bare almindeligt høje hverdagskrav, skulle du tage og springe videre til Lettere at slå sig oven i hovedet end at klappe sig selv på skulderen? – så skulle dit barn prøve at træne sin mentale styrke, hvor jeg beskriver mental styrke som den færdighed, der sikrer, at unge mennesker lever efter deres egne værdier og når de mål i livet, de sætter sig for.

En anden mulighed - når det drejer sig om eksamensangst - er følgende indlæg: Lidt inspiration til alle jer med eksamensangste unge - der er håb. Her kan du læse, hvordan de unge med kognitiv adfærdsterapi kan komme deres angst for eksamener til livs.

For at det ikke skal være løgn, er der også en tredje mulighed. I STYRK SELVVÆRDET - og slip helskindet gennem skolen og gymnasiet, ser jeg på, hvilken rolle selvværdet spiller for eleverne, når hverdagskravene står i kø for at bliver opfyldt, og hvordan de kan arbejde med at styrke det. God fornøjelse.

Kilder

• Præstér under pres – Guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv, Kristoffer Henriksen & Jakob Hansen, Dansk Psykologisk Forlag, 2016

• Tænk vildt – Det er guddommeligt at fejle, Rane Willerslev, Peoples Press, 2017

__

Medlem af Dansk Psykolog Forening