Din datter skal holde et oplæg i klassen. Blandede følelser kryber frem fra deres skjul, når tankerne kredser om oplægget. Hun vil hjertens gerne vise, hvor meget hun har lært efter at have knoklet røven ud af bukserne i fire uger. Samtidig møver bekymringerne sig på. Hvad nu hvis hun glemmer vigtige pointer undervejs? Tænk hvis hun siger noget sludder og kvajer sig åbenlyst foran hele den måbende klasse? Eller de andre bare synes, at det er røvsygt at høre på og sidder demonstrativt og gaber op i hendes blotlagte fjæs. Hun bliver nervøs ved tankerne, og nervøsiteten skruer langsomt op for blusset, som dagen nærmer sig.

Din datter ender med at bruge meget energi på at slippe af med alle de negative tanker og ubehagelige følelser, der bliver ved med at skyde vildt omkring sig. Hun har øvet sig – hun er velforberedt, men det skåner hende ikke for bekymringer, tvivl og frygten for, at hun undervejs laver sit livs bommert og glemmer, hvad hun skal sige. Så hæren af negative tanker og følelser buldrer ivrigt rundt i hoved og krop. Kroppen føles tung og anspændt, da læreren beder hende om at indtage podiet og gøre sig klar. Det er svært at få styr på indholdet i indlægget, når bekymringer og tvivl skiftes til at tæske løs på selvtilliden.

Den sikre taber i kampen om opmærksomheden er fokusset på opgaven – bare sparke oplægsrøv og give den hele armen. Hendes fokus på oplægget taber til alle de svirrende og summende negative tanker, som hun ihærdigt prøver at undslippe. Det lykkedes hende at slæbe sig igennem oplægget – som en skamskudt ræv – men det blev noget værre lort – tordner hun, da du senere spørger hende, hvordan det gik. Flere dage efter ærgrer hun sig skamfuldt. ØV

Det kunne også være din søn, der elsker at optræde med sang og dans. I gymnasiet har han forventet meldt sig til årets musical. MEN – undervejs i prøverne sniger usikkerheden sig ind på ham, og han begynder at tvivle på sine evner. De andre er bare så meget bedre og dygtigere end ham – han ligner jo en klovn sammenlignet med dem. Tvivlen bare vokser og vokser, og lige meget hvad han gør, slipper den ikke sit tag i ham. Men han elsker at synge og danse og giver sig ikke – kæmper videre for sin passion. Han holder ud – selvom han flere gange er ved at give op. Det ender med at blive et helvede at komme igennem. Og han sværger, at det var sidste gang, han var med til musical på gymnasiet. Han sætter sin store lidenskab på standby og håber på, at et mirakel på uforklarligvis indfinder sig og redder drømmen om en karriere indenfor showbiz.

Livets landevej er brolagt med krav – og drømme

Ser du, hvad de to fortællinger har til fælles? De unge mennesker skal begge præstere under pres. De har begge forhåbninger og stærke drømme, de kæmper for at nå, mens bekymringer, tvivl, sammenligninger med andre og frygt for at fejle gør deres for at ødelægge glæderne og smadre drømmene.

Men hvordan ruster vi unge mennesker til at klare særligt pressede begivenheder, og hverdagens almindelige udfordringer og krav, så de ikke ender med at stå tilbage med knuste drømme, når de opgiver sig selv og deres passioner for livet?

Det handler ikke kun om særligt krævende begivenheder – det handler også om at kunne være sig selv og holde fast i sine rettigheder i hverdagen. At turde stå ved sine meninger og værdier og udtrykke dem klart og tydeligt. Det handler om dagligdagens krav i skolen, på gymnasiet, på de videregående uddannelser, indenfor sport, kunst, musik, skuespil og dans og udfordringer blandt venner.

Mental styrke styrker børn og unge

Halter modet, og har dit barn svært ved at folde sit fulde potentiale ud, fordi manglende selvtillid, nervøsitet og bekymringer står i vejen? Så kunne træning af barnets eller den unges mentale styrke være en løsning. En god portion mental styrke ruster nemlig dit barn til nuets og fremtidens udfordringer. Og som en muskel kan den mentale styrke trænes.

Med en kombination af nutidig sports- og præstationspsykologi og metoder fra moderne psykoterapi – i det her tilfælde metakognitiv terapi – tilbyder jeg træning og udvikling af dit barns mentale styrke, så det kan stå imod, når krævende udfordringer blæser om ørerne på det.

Sammen finder vi barnets eller den unges mål og værdier og styrker dets evne til at holde fokus, selvom negative tanker og ubehagelige følelser forsøger at afmontere missionen.

Mental styrke handler ikke om at være fri for negative tanker og ubehagelige følelser. Mental styrke handler om at holde fast i sit fokus – et oplæg, skuespil, sportspræstation eller udtrykke sine værdier og meninger – selvom ubehagelige tanker forsøger at blæse den unge omkuld.

Mental styrke handler heller ikke om at tænke noget bestemt – tænke positivt. Det handler ikke om at strutte af selvtillid. Og det handler slet ikke om at være fri for tvivl og bekymringer. Forskning viser, at selv de bedste topatleter tvivler, bekymrer sig, tænker oceaner af negative tanker, frygter at fejle og sammenligner sig med andre på den ufede måde, der handler om at slå sig selv oven i hovedet. Forskere har også vist, at de bedste atleter accepterer det her kaos af negative tanker og ubehagelige følelser, lader kaos være og fokuserer på planen, der skal hjælpe dem med at yde det ypperste.

SÅ - hvad enten det er topatleter, skuespillere, sangere eller musikere har de bedste lært, at fokus på opgaven glipper, når de bruger energi på at undslippe koret af negative tanker og ubehagelige følelser. De har lært at lade forstyrrende tanker være og med ildsjælens passion kaste sig over deres sport eller kunst. Det er mental styrke - og det kan dit barn også lære.

Træning af mental styrke kan være relevant, når børn og unge:

• skal præstere det ypperste i pressede situationer i sport, kunst, skole og uddannelse
• når manglende selvtillid og bekymringer forhindrer dem i at udfolde deres fulde potentialer
• når nervøsitet og frygt for at fejle spænder ben for glæden ved sport, kunst og skole
• når drømmene bliver parkeret og sat på standby på grund af præstationsangst
• når de unges værdier og fremtidsplaner kolliderer med angst og bekymringer
• når manglende motivation griber forstyrrende ind i sports-, kunst- eller uddannelsesverdenen
• når forsøg på at tænke positivt og fjerne negative tanker og ubehagelige følelser glipper
• når perfektionisme og selvkritik lægger deres klamme hænder på ellers glade børn og unge
• når de unge ikke får sagt til eller fra i overensstemmelse med deres sande jeg og værdier
• eller når ubehagelige følelser får for meget magt, og styrer de unge væk fra deres passioner

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig.

Læs mere om mental styrke og udvikling af et sundt og sprudlende selvværd her

Kilder:

• Præstér under pres - guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv, Kristoffer Henriksen & Jakob Hansen, Dansk Psykologisk Forlag, 2016