Alma er 17 år gammel. Dagligt hjemsøges hun af tanker om, hvor kikset hun er – frisuren hænger i laser og tøjet ligner farvet ler, der er klasket på i klumper. Sammenligningsradaren kører nonstop, fra det øjeblik hun træder ind på gymnasiet - alle andre er klogere og smukkere end i hende. I kølvandet på tankerne følger følelserne trop. Hun bliver trist og modløs, når hovedet begraves i oceaner af negative tanker. Og når bekymringerne får ordentlig fat – de kredser ofte om den grufulde dag, hvor nogen afslører, at hun slet ikke er så klog, som hendes karakterer viser – bliver hun ramt af altædende ængstelighed. Hun bliver indadvendt, passiv og bange for at sige sin mening i klassen. Sekundet efter glemmer hun sine drømme for fremtiden, og drømmestudiet fordamper i tåger af tvivl og usikkerhed. Hun ville ønske, hun troede mere på sig selv.

14-årige Alfred kigger sig forvirret omkring. Har han sagt noget dumt? Var hans svar forkert? Inden han når længere, bliver han indhentet af sit eget selvbillede – dum og uduelig. Verden synker i grus, mens en hedebølge skyller igennem hans skælvende krop. Hvor er det bare typisk ham. Endelig får han taget sig sammen til at svare, og så er det forkert. Eller hvad? Ved et nærmere eftertjek viser det sig, at svaret var godt nok. Så var det bare hans sædvanlige usikkerhed og tvivl, der drillede. Hvor ville han ønske, at han var mere selvsikker – ligesom Adam, der bare siger sin mening, som om det var det mest indlysende i verden. Og fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker om ham. Sådan vil Alfred gerne være.

Maja på 18 har ambitioner. Hun vil være advokat og kæmper benhårdt for sin drøm. Det kræver et højt gennemsnit at blive optaget på jurastudiet. Ved siden af fritidsjob og tre ugentlige træningspas i håndboldklubben, skal hun være superskarp og energisk på gymnasiet. Der er ikke plads til fejl – fejl bekræfter hende i, at hun ikke har det, der skal til for at få adgang til det forjættede studieland. At hun ikke er klog nok. Tvivlen er som en parasit, der æder hende op indefra, og gør hende usikker og passiv. Det er svært at give den gas, når hun ikke tror på sig selv. Hun ville ønske, hun troede mere på sig selv og bare være ligeglad med, hvad andre går og tænker om hende.

Alma, Alfred og Maja kæmper alle med skrøbelige selvværd, der som korthus i vinden vælter omkuld, når modgang og pres møver sig på. Men hvad er selvværd egentlig for en størrelse? Hvordan viser det skrøbelige selvværd sig i hverdagen? Og sidst og vigtigst – hvordan kan mental styrketræning rette op på et haltende selvværd? Læs med her og bliv klogere på selvværdsuniverset.

Så hvad er selvværd egentlig for en størrelse

Kort sagt består selvværdet af vores tanker og følelser om os selv:

• Hvem er jeg?
• Hvad kan jeg?
• Hvilke stærke og svage sider har jeg?
• Hvor sikker er jeg på mig selv?
• Hvilke forventninger har jeg til mig selv?
• Skammer jeg mig over mig selv – eller er jeg stolt?
• Sammenligner jeg mig med andre? Og er jeg i det lys dummere eller grimmere end andre?
• Er jeg lige så værdifuld som andre, uanset hvem jeg er, og hvad jeg kan?

Når det kommer til det lave selvværd, ser tankernes indhold typisk ud som de her:

• Mine meninger er tåbelige
• Jeg er utjekket og dum
• Jeg kan ikke finde ud af noget som helst
• Alle ser bedre ud end mig og har styr på sagerne
• Der er ingen, der gider at være sammen med mig
• Jeg er værdiløs

Listen er lang, og tankerne popper op mange gange i løbet af dagen. Når først tankerne buldrer rundt i hovedet, følger følelserne trofast efter. Utilstrækkelighedsfølelsen fylder en del, men trist- og modløshed følger også lige i hælene, ligesom nervøsitet, tvivl, ensomhed og angst i perioder tæppebomber de unge mennesker. Hvad betyder tankerne og følelserne for de unge menneskers adfærd? Lad os se på det.

Selvværdsadfærd hos unge med skrøbelige selvværd

Det er ikke altid let at få øje på og gennemskue ”selvværdskadende adfærd”. Både børn, unge og voksne kan være særdeles øvede, når det gælder kunsten at camouflere et skrøbeligt selvværd. For overblikkets skyld deler vi adfærden op i følgende kategorier:

• Undgåelsesadfærd: De unge mennesker undgår særlige situationer, mennesker, opgaver eller sniger sig udenom at træffe beslutninger. Udadtil kan de virke opgivende eller udsætte opgaver til senere
• Perfektionistisk adfærd: De unge mennesker forsøger hele tiden at gøre andre tilfredse og få kontrol over situationerne. De anstrenger sig alt for meget med det meste af det, de foretager sig. De kan være alt for konkurrenceorienteret og bliver sure eller kede af det, hvis de lider nederlag eller begår fejl
• Skjuleadfærd: De unge mennesker skjuler deres sande jeg og udseende. De forsøger at passe ind og behage andre ved at give køb på egne behov og værdier. De prøver at drible udenom afvisninger, kritik og ydmygelser
• Passiv adfærd: Vi mennesker har rettigheder og skal behandles med respekt. Vi kan sige fra og til i overensstemmelse med vores værdier – vi har et valg. Vi kan sige vores mening og bede om hjælp, hvis der er behov for det. Unge med passiv adfærd, siger ikke deres mening. De kan finde på at erklære sig enig, selvom de er uenige. De holder tanker og følelser for sig selv, da de ikke mener, at deres meninger er lige så meget værd som andres. De har svært ved at sige fra. De undskylder tit – selvom de ikke har gjort noget forkert. De kan også finde på at nedgøre eller gøre grin med sig selv offentligt. De protesterer ikke og undgår konflikter
• Aggressiv adfærd: Unge aggressive mennesker forsøger at kompensere eller skjule deres usikkerhed. De giver andre skylden. Går i forsvarsposition, når andre kritiserer dem. Jalousi kan fylde en del. De viser ikke respekt for andre. Nedgør andre. Overfuser andre. Råber og pådutter andre deres egne meninger. Ofte får de opfyldt egne behov på bekostning af andre, ligesom de kræver deres vilje. De vil bestemme over andre og kan blive truende og voldelige
• Opmærksomhedssøgende adfærd: De unge mennesker forsøger at få andre til at bekræfte eller rose deres evner. Og når der er ting, de ikke selv tror, de kan, får de andre til at gøre det for dem. De kan også opføre sig på risikable måder, når de gør farlige ting for at bevise deres værd og mod overfor andre

Viser din datter eller søn nogle af de beskrevne adfærdstyper, skal du være opmærksom på, om der bag adfærden, skjuler sig et lavt selvværd.

Men hvorfor ender nogle unge med et lavt selvværd

Årsagerne til lavt selvværd? Tjaaa, som alle andre psykiske udfordringer blomstrer det lave selvværd op i det komplekse samspil mellem den unge og det omgivende samfund. Her er nogle bud på oplevelser, der kan skubbe de unge i armene på det lave selvværd:

• Mobning, skilsmisse, konflikter, vold, ydmygelser, egne og andres ulykker, sygdomme, afbrudte forhold til mennesker de holder af, dødsfald, vanskelige udfordringer, stressende oplevelser, afvisninger, uindfriet krav eller forventninger til sig selv, fejl, ny skole eller klub, flytning, familieændringer – nye søskende og stedforældre - og puberteten med alle dens kropslige, sociale og identitetsmæssige omvæltninger.
• Samspillet med andre kan også få betydning for udvikling af lavt selvværd: De unge ser den måde andre behandler sig selv på og begynder at behandle sig selv på samme måde – andre der stræber efter det fuldendte. De begynder at dømme sig selv, ud fra hvad andre siger om dem - drillerier, mobning, bagtaleri, kritik, andres fokus på de unges svage sider, andres urealistiske forventninger, andres sammenligninger med de unge og andre mennesker.
• Og så er der junglen af budskaber fra samfundet - hvordan de unge bør være, før de er noget værd. Her kan der være urimeligt meget fokus på udseende, egenskaber og karaktertræk, færdigheder og præstationer. Budskaberne kommer fra medierne - aviser, magasiner, tv-programmer, film, musikvideoer, spil, internettet og sociale medier. Reklamebranchen, modebranchen, fitness- og skønhedsindustrien, myndigheder, sundhedssystemet, uddannelsessystemet og arbejdsgivere spiller også en vigtig rolle, når det lave selvværd prøver at få fodfæste i de unge mennesker.

MEN, MEN, MEN – når det er sagt, så prøv at forestille dig en ung mand eller kvinde, der ikke tænker over noget af alt det, jeg lige har ridset op. Er det så et problem? Eller forestil dig – og alle er sådan set enige i det inklusive dig selv – at du er både dum, uduelig, grim og venneløs. Vil det være et problem, hvis du ikke tænker over det? Nej, vel - så er det ikke et problem. For hvordan kan noget være et problem, hvis vi ikke tænker over det? Så hvis alle disse påvirkninger skal ende i lavt selvværd, så bliver de unge mennesker nødt til at tænke over dem. Det bringer os videre til metakognitiv terapi, der er en vigtig ingrediens i mental styrketræning. Den metakognitive selvværdscoach ved, at vi alle sammen har negative tanker om os selv. De er lige så naturlige som vandet i havet. Eller som opfinderen af metakognitiv terapi har formuleret det – vi har alle sammen negative tanker, og vi tror også ind imellem alle sammen på de negative tanker, men det er ikke os alle, der udvikler lavt selvværd af den grund. Hvorfor ikke? Fordi det ikke handler om tankernes indhold, men hvor meget vi tænker dem. Så unge mennesker med et sundt og sprudlende selvværd har også negative tanker om sig selv - de tænker bare ikke så længe over dem.

Hvordan styrker vi så de unges selvværd

Jeg kalder det mental styrketræning, når de unge arbejder med deres selvværd. Ligesom unge mennesker kaster sig over stænger og håndvægte i fitnesscentrene for at styrke og modellere musklerne, kan de øge og forme deres mentale styrke med mental styrketræning – og det er vejen til et stærkere selvværd.

Mentale styrke er de unges evne til at handle i harmoni med deres værdier og mål – selvom hovedet plages af negative tanker, og ubehagelige følelser invaderer kroppen. Sådan er virkeligheden. Når vi er under pres og modgang trænger sig på, indfinder de negative tanker sig med lige så stor sikkerhed som ammen i kirken. Selv mennesker med stærkt selvværd oplever påtrængende negative tanker. De har bare lært at acceptere tankerne, lade dem være og fokusere på opgaven. Har de dummet sig, kan de efterfølgende også lade tankerne være og undgå at drukne i dem. Men mere konkret - hvordan bliver et ellers skrøbeligt selvværd til en sund og blomstrende selvfølelse?

Læs mere om mental styrke lige her

Vi indleder arbejdet med at afdække den unges værdier og mål. Hvad er det, Alma ønsker sig at kunne gøre, som hun ikke gør nu, fordi usikkerhed og tvivl rammer hende, når hun forsøger? Måske ønsker hun at blive bedre til at stå fast på egne meninger og kunne udtrykke sig klart og tydeligt. Det kan også være, at hun vil være bedre til at servere oplæg i klassen, eller tage mere afslappet på opgaverne uden at gå på kompromis med kvaliteten? Hun har måske for mange bekymringer, om alt det hun skal nå og kravene i gymnasiet, der spøger døgnet rundt, gør hende stresset? Sammen udformer vi hendes særlige mission – hvad ønsker hun at opnå?

Og værdierne? Ja, hvad ønsker hun at være for en pige? Indlevende, nærværende, arbejdsom, nysgerrig, kreativ, hjælpsom, venlig og så videre? Hvordan ser værdierne ud i praksis? Hvordan kan hun handle i overensstemmelse med sine værdier? Det bruger vi også tid på at undersøge. Så har vi nemlig nogle fyrtårne, hun kan orientere sig efter, når tankebølgerne går højt, og det følelsesmæssige uvejr hærger.

Når kursen er sat, og missionen og værdierne på plads, er tiden inde til, at Alma lærer at lade forstyrrende tanker være. De tjener ikke andet formål end at skubbe hende ud af den ønskede kurs og holde hende fast i det lave selvværd. Tanker a la jeg duer ikke til noget, eller jeg er ikke noget værd. Med øvelse og træning æder hun sig stille og roligt ind på sine mål og værdier og bliver den pige, hun ønsker at være – uafhængig af hvad andre mener om hende. Hun bliver sgu sin egen – gør hun. Med et mere robust selvværd, der ikke lader sig slå ud af kurs så let.

Har du også en datter eller søn, der forgæves prøver at ryste et skrøbeligt selvværd af skuldrene – et selvværd der forhindrer ham eller hende i at udfolde sit fulde potentiale og være den, han eller hun ønsker at være – så kontakt mig endelig og hør nærmere om vejen til et stærkere selvværd.

Kilder:

• Præstér under pres – guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv, Kristoffer Henriksen & Jakob Hansen, Dansk Psykologisk Forlag, 2016
• Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, Adrian Wells, Guilford Press, 2011
• Stop selvværdstyven – en guide til godt selvværd hos børn og unge, Kate Collins-Donnelly, Dansk Psykologisk Forlag, 2015