Alma var tretten år, da hendes hænder begyndte at sprække. Først lagde hendes mor bare mærke til, at hun vaskede hænder lidt oftere end normalt. Efter toilettet. Før hun spiste. Når hun kom hjem fra skole. Det virkede ikke mærkeligt. Men langsomt begyndte ritualerne at vokse.

Alma vaskede hænder igen og igen. Med skoldhedt vand og sæbe så længe, at huden blev rød og tør som sandpapir. Hvis hendes lillebror kom til at røre hendes penalhus, måtte hun starte forfra. Hvis hun tænkte på bakterier, føltes det som om hele kroppen blev beskidt indeni. “Jeg kan mærke det,” sagde hun fortvivlet. “Det føles forkert.”

Hendes mor prøvede at forklare, at der ikke var noget farligt på hænderne. Men det hjalp næsten aldrig. For OCD handler ikke om manglende logik. Det handler om angst.

Tvangstanker er påtrængende, ubehagelige tanker eller billeder, som barnet ikke ønsker at have. Tankerne kan handle om sygdom, snavs, død, vold, ulykker eller frygten for at skade andre eller sig selv. Hos nogle børn handler det om symmetri eller om, at ting skal føles “helt rigtige”.

Og når tankerne bliver for voldsomme, forsøger barnet at skabe ro gennem tvangshandlinger. For Alma blev håndvasken en måde at forsøge at holde katastrofen væk på. “Hvis jeg bare vasker mig én gang mere, bliver ingen syge.” Det gav ro i nogle sekunder. Måske minutter.

Så begyndte tankerne igen. Hvad nu hvis der stadig er bakterier? Hvad nu hvis jeg overså noget? Hvad nu hvis mor bliver syg på grund af mig?

Mange børn og unge med OCD ved godt, at tankerne virker overdrevne eller urimelige. Det vidste Alma også. “Jeg ved godt, det lyder skørt,” hviskede hun en aften. “Men det føles som om noget frygteligt sker, hvis jeg ikke gør det.”

Og det er dét, der gør OCD så smertefuldt. Barnet eller den unge bliver fanget mellem to ting, der begge føles umulige: At udføre ritualerne. Eller at leve med den enorme angst, hvis ritualerne ikke bliver udført.

Langsomt begyndte OCD’en at fylde mere og mere i Almas liv. Hun kom for sent i skole, fordi hun måtte kontrollere sit værelse igen og igen, inden hun gik hjemmefra. Hun undgik at være sammen med veninderne efter skole, fordi hun blev udmattet af hele tiden at kæmpe med tankerne. Om aftenen kunne hendes forældre høre hende liste rundt på badeværelset længe efter sengetid. Vandhanen tændte. Slukkede. Tændte igen.

Nogle børn med OCD udvikler vaskeritualer. Andre tjekker døre, komfurer eller tasker igen og igen. Nogle gentager bestemte bevægelser eller skal gøre ting symmetrisk med begge hænder eller fødder. Andre har mentale ritualer, hvor de siger bestemte ord, remser eller tal inde i hovedet for at forhindre katastrofer. OCD kan se meget forskellig ud. Men fælles er frygten.

Du kan læse meget mere om OCD, årsager og behandling på følgende sider her på hjemmesiden:

• Giv OCDen tørre tæsk med metakognitiv terapi
• 7-9-13 og banke under bordet – magiske tanker er ikke kun for børn med OCD
• Jeg boller min bedstemor – OCD-tanker er helt normale
• 12 gode fif, hvis dit barn har OCD

Jeg har samlet ovenstående blogindlæg i et hæfte til unge, som du finder her.

Du kan også læse mere om OCD, og hvordan den behandles med kognitiv adfærdsterapi i bogen "Hvorfor kan jeg ikke bare lade være? - OCD-guide til børn, teenagere og deres forældre". Bogen kan lånes på biblioteket.

Jeg også lavet en billedserie til børn og unge, der viser med tekst og billeder, hvad OCD er for en størrelse, og hvordan psykologer hjælper de unge mennesker af med OCD'en igen.

På Region Midtjyllands hjemmeside finder du en forældrepjece om OCD hos børn og unge. Her kan du også se, hvad der ellers findes af litteratur om OCD hos børn og unge, ligesom siden indeholder en video med 19-årig Sabine, der har OCD.