Stress handler ikke bare om at have travlt. Bliver du ramt af arbejdsløshed er du i overhængende fare for at blive stresset – selvom du ikke har specielt travlt. Børn og unge kan altså godt have travlt uden at være stressede. Stress handler om det enkelte menneskes oplevelse af situation og livsvilkår. Derfor er det forskelligt, hvordan enkelte børn og unge oplever belastende kår i deres liv. Når det er sagt, er der en række forhold i børn og unges liv, som hos mange fører til stress. Det ser vi på om lidt. Først skal vi lige skelne mellem kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress

Vi er skabt til kortvarig stress. Den kortvarige stress opstår, når vi skal til eksamen, har en deadline eller udsættes for kortvarig belastning eller fare – når vi for eksempel er kommet for sent op eller er ved at blive kørt ned af en cykel. Det er fint – det er som det skal være. Kroppen indstiller sig lynhurtigt på de kortvarige krav – den får energi og vi bliver fokuseret. Bagefter kan vi slappe af igen.

Langvarig stress

Det er værre med den langvarige stress. Den kan gøre os syge, fordi vi over lang tid bliver overbelastet og ikke får mulighed for at slappe af og lade op igen. Der er mange ting i et moderne liv, der kan belaste børn og unge over længere tid. Her er nogle bud:

• Hvis de har svært ved at følge med i skolen
• Problemer på hjemmefronten – konflikter, skilsmisse, stressede eller syge forældre eller søskende, der har det svært
• Altid at skulle præstere perfekt – eller se perfekt ud
• Altid at skulle være tilgængelig på de sociale medier – og frygt for at gå glip af noget
• At børnene eller de unge stiller store krav til sig selv – eller andre gør det
• At skulle nå alt for meget uden at have tiden til det
• Mobning
• Uforudsigelighed, usikkerhed og ikke at have kontrol over sin egen situation
• Overgangen fra barn, til ung og fra ung til voksen, hvor identitetsspørgsmål som hvem den unge er, og hvad den unge skal i sit liv, rører på sig

Listen er på ingen måde udtømmende – blot et bud på nogle belastende vilkår, der rammer de fleste børn og unge og gør dem stressede.

Symptomer på stress

Når livet drukner i uoverskuelige krav og krævende livsomstændigheder - og det ikke er muligt at slappe af og få tanket op undervejs - kan de unge mennesker udvikle symptomer på langvarig stress:

• Hovedpine
• Anspændthed
• Kvalme og ondt i maven
• Hjertebanken
• Uro i kroppen
• Rysten
• Snurrende, prikkende og stikkende fornemmelser rundt om på kroppen
• Øget svedtendens
• Ingen eller øget appetit
• Søvnproblemer
• Øget forbrug af alkohol, cigaretter, snus, hash og så videre
• Uoplagthed, hurtigere vejrtrækning, nedsat præstationsevne
• Tristhed, irritabilitet, vrede, depression og angst
• Træthed, ubeslutsomhed og manglende koncentration
• Tankemylder og hukommelsesproblemer
• Isolation, ensomhed og manglende selvtillid

Men der er hjælp at hente

Hjælpen går i første omgang ud på – hvis det er muligt - at minimere de belastende vilkår i barnet eller den unges liv – eller i hvert fald at reducere påvirkningen af det unge menneske. Er en af forældrene alvorligt syg, er det for eksempel ikke et livsvilkår, der er lige til at fjerne. Her handler det om at skabe et rum til barnet eller den unge, hvor svære tanker og følelser kan deles. De lærer også at håndtere grublerier og bekymringer, så de ikke får lov til at fylde hele tilværelsen og dermed spænde ben for de glæder, der trods alt ofte også er til stede. Problemløsningsstrategier er også en del af løsningspaletten.

Har du en søn eller datter, du mistænker, kan være stresset, kan I sammen kigge på et diasshow her på hjemmesiden, hvor jeg med få ord og mange billeder beskriver, hvad stress er for en størrelse – og hvad man kan gøre ved den.