Er det første gang, du skal til psykolog med din datter eller søn, kan det være en hjælp for både dig og barnet eller den unge at vide, hvordan sådan et forløb kan se ud.

Det første møde er en indledende samtale. Medmindre andet er aftalt, er du, din ægtefælle og barnet eller den unge med ved samtalen.

Der kan være flere grunde til at mødes uden barnet eller den unge første gang. Måske har du behov for at tale rent ud af posen – uden at skulle tage hensyn til din datter eller søn. Det kan også være mig, der har brug for en indledende forældresamtale uden barnet. Det vurderer jeg efter vores første kontakt over mobilen eller e-mailudvekslingen, og efter jeg har modtaget og læst et spørgeskema, som jeg sender til jer, når vi har aftalt at mødes.

Jeg kan have brug for uddybende oplysninger om barnets tidlige opvækst, livet i daginstitutionerne, trivsel og faglighed i skolen, fritid og venskaber, eventuelle belastninger i familien – sygdom og skilsmisse – tidligere psykologiske undersøgelser af barnet og så videre for at kunne vurdere problemet og behandlingsbehovet. Og så bliver det en voksensamtale, hvor barnet eller den unge ikke deltager.

Når barnet eller den unge deltager er formålet med samtalen også at blive klogere på problemet og vurdere, om det er er noget, jeg kan hjælpe med. Hvis jeg vurderer, at jeg ikke kan hjælpe, anbefaler jeg som regel en anden form for hjælp. Det kan være andre private psykologer, skolepsykologen, kommunen, egen læge eller en børne- og ungdomspsykiater. For jer er det vigtige spørgsmål naturligvis, om jeg er den rette til at hjælpe. Er barnet eller den unge tryg og fortrolig ved mig, og svinger kemien? Og er I forældre? Det kan være I har brug for at snakke videre derhjemme, inden I beslutter jer for, om jeg er den rette.

Når barnet eller den unge deltager, er det deres samtale. Så jeg henvender mig som udgangspunkt til dem, for at høre, hvordan de oplever problemet. Jeg skal også høre om deres fritidsinteresser, skolen, venskaber, hvor stort ønsket om hjælp er og så videre. Når de unge mennesker deltager, foregår samtalen altså i børnehøjde – også når jeg henvender mig til jer forældre. For det skal være en god oplevelse for børnene og de unge at gå til psykolog – og de kan hurtigt føle sig overset og talt om i tredje person, hvis snakken foregår i voksenhøjde. Går barnet eller den unge fra samtalen med håb om bedring og i opløftet stemning, er missionen lykkes.

Hvordan resten af forløbet bliver, afhænger af det enkelte barn og problemet. Ved at følge disse links kan du læse, hvordan jeg typisk griber behandlingen an:

Kognitiv adfærdsterapi

Metakognitiv terapi

Du kan også gå ombord i mine blogindlæg. Her skriver jeg om emner, der er relevante for behandlingen af børn og unge med psykiske udfordringer. Du kan blandt meget andet læse, hvorfor jeg foretrækker, at den ene eller begge forældre er med under sessionerne. Eller hvordan du får sat samarbejdet med dit barn på skinner, så I sammen kan løse problemerne. God fornøjelse.