Nora mærkede det første stik i brystet en tirsdag eftermiddag. Det varede måske to sekunder. Et lille jag lige under venstre kraveben, mens hun sad bøjet over lektierne ved spisebordet. De fleste mennesker ville have glemt det igen med det samme. Men ikke Nora.

“Mor… kan børn få hjerteproblemer?” Spørgsmålet kom forsigtigt. Næsten tilfældigt. Hendes mor svarede roligt nej, sikkert ikke, og Nora nikkede. Men inde i hovedet begyndte tankerne allerede at arbejde. Hvad nu hvis det var noget alvorligt? Hvad nu hvis lægerne overså noget? Hvad hvis hun havde en sygdom, ingen havde opdaget endnu?

De næste dage begyndte hun at mærke efter i kroppen hele tiden. Hjertet. Vejrtrækningen. Små prik i huden. Svimmelhed, når hun rejste sig hurtigt. Murren i maven. Alt blev til tegn.

Sygdomsangst – også kaldet helbredsangst – handler om en overvældende frygt for sygdom. Nogle børn og unge er bange for at blive alvorligt syge. Andre bliver overbeviste om, at de allerede fejler noget alvorligt, selvom undersøgelser ikke viser noget.

Hos Nora voksede frygten stille og roligt. Først googlede hun lidt. Så meget. Til sidst kunne hun bruge timer hver aften på at læse om sygdomme. Hjertefejl. Kræft. Blodpropper. Sjældne neurologiske lidelser. Jo mere hun læste, jo mere bange blev hun. Men samtidig kunne hun ikke lade være.

Hun begyndte at spørge sin mor igen og igen: “Kan man dø af det her?” “Er det normalt at blive svimmel?” “Synes du, jeg ser bleg ud?” Og hvis hendes mor beroligede hende, hjalp det kun kort. For få minutter senere kom der en ny tanke. Et nyt symptom. En ny tvivl.

Mange børn og unge med sygdomsangst lever i konstant alarmberedskab overfor kroppen. De scanner sig selv hele tiden for tegn på sygdom. Små helt almindelige kropslige fornemmelser bliver tolket som faresignaler. Et hovedpineanfald bliver til en hjernesvulst. Et ekstra hjerteslag bliver til hjertesygdom. Træthed bliver til leukæmi. Ikke fordi barnet ønsker opmærksomhed. Ikke fordi barnet overdriver. Men fordi frygten føles virkelig.

For Nora begyndte angsten at fylde mere og mere i hverdagen. Hun trak sig fra veninderne. Kunne ikke koncentrere sig i timerne. Om aftenen sad hun med telefonen helt tæt på ansigtet og læste symptomer under dynen, mens hjertet hamrede hurtigere og hurtigere.

Nogle dage bad hun om at komme til lægen. Andre dage turde hun næsten ikke. For hvad nu hvis lægen faktisk fandt noget denne gang?

Sygdomsangst kan vise sig på forskellige måder. Nogle børn undgår alt, der minder om sygdom – hospitaler, læger, tv-programmer eller artikler om sygdom. Andre bliver meget opsøgende og søger konstant undersøgelser, scanninger eller forsikringer. Fælles for begge grupper er frygten.

Vil du vide mere om sygdomsangst/helbredsangst hos børn og unge, kan du læse mere i Alt for bange for sygdom. Bogen er skrevet til børn og unge og deres forældre og kan lånes på biblioteket.

Du kan også læse, hvordan psykologer behandler angst og bekymringer - herunder helbredsangst - med metakognitiv terapi i et hæfte skrevet til de unge selv. Eller kigge forbi blogindlægget Den ultimative metakognitive intro til begynderen - og den er slet ikke så tosset, hvor vi følger Oskar ud af sin generaliseret angst - den er også værd at blive inspireret af.

Andre muligheder er Dyk med ned i den metakognitive værktøjskasse, hvor Julie fighter sig ud sin helbredsangst eller Har dit barn helbredsangst - så står du måske over for en særlig udfordring - nemlig, at dit barn insisterer på, at der er tale om en fysisk sygdom og ikke angst. Sidst men ikke mindst, får du svaret på, hvem der er skurkene bag helbredsangst, hvis du klikker dig forbi Hvem er skurkene bag helbredsangst - Metakognitiv terapi har svaret.

Du kan også kigge på et par billedserier til børn og unge om angst og metakognitiv terapi og bekymringer.