Abstinenser under udtrapning af psykofarmaka kan være en udfordrende størrelse. Hos nogle særligt følsomme unge er det stort set lige meget, hvor langsomt de trapper ud, så vil abstinenserne stå på spring og ruske op i krop og sind. Selvom abstinenser under nænsom og langsom udtrapning er ufarlige, kan de være møg ubehagelige og spænde ben for mangt og meget, mens de står på.

Mens halvdelen af de psykofarmakabrugere, der trapper ud, ikke oplever så meget som bare en lille bitte abstinensprut, så vil resten skulle leve med abstinenser af forskellige sværhedsgrader under udtrapningen.

Abstinenserne er tegn på, at kroppen tilpasser sig den nye tilværelse med mindre medicin. Det tager tid for nervecellerne at vænne sig til mindre doser, og hverken den unge eller andre højere magter kan fremskynde den proces – det tager den tid, det tager for nervesystemet at finde tilbage til sin oprindelige og naturlige balance. Spørgsmålet er, hvordan den unge på en nyttig måde forholder sig til abstinenserne imens.

Selvom man ikke kan fremskynde processen, er der ting, man kan gøre for at lindre og lette lidt på abstinenserne – ingen tvivl om det. Du finder en oversigt og beskrivelse af mange af metoderne i et link sidst på siden.

Centralt håndteringsværktøj

Mange brugere af psykofarmaka oplever, at det, der hjælper dem bedst igennem abstinensbølgerne, er at acceptere abstinenserne, mens de står på – og en god og solid portion tålmodighed. Baylissa Frederick – forfatter og verdenskendt udtrapningsrådgiver – taler om total abstinensovergivelse som det bedste og mest værdifulde værktøj. Som når en djævelsk snestorm raser udenfor, og du indstiller dig på, at du ikke kommer til at holde jul med resten af familien i år uanset, hvor meget du ønsker det.

Det er meget naturligt at ville af med abstinensubehaget – og det kan ikke gå hurtigt nok. Problemet er bare, at den unge ikke kan gøre noget for at komme hurtigere af med sine abstinenser. Den manglende accept og i mange tilfælde stortrivende utålmodighed gør desværre ondt værre. Det stresser et i forvejen belastet nervesystem og risikerer at trække processen i langdrag. Samtidig står angst og depression klar i kulissen til at overtage det hårdtprøvede sind, hvis ikke den unge accepterer abstinenserne.

Det er lettere sagt end gjort at acceptere abstinenserne og bevare tålmodigheden igennem hele udtrapningen. En måde at øve disse to vigtige færdigheder på er gennem meditation.

Meditation er blandt andet og netop kendetegnet ved at opøve accept og tålmodighed. I tillæg lærer den unge også at være til stede i nuet uden at stræbe efter en for tiden uopnåelig psykisk og fysisk tilstand uden abstinenser. Den unge udvikler samtidig en venlig og ikke-fordømmende tilgang til sine tanker, følelser og kropslige fornemmelser – begge færdigheder, der er guld værd under udtrapningen. Og i livet generelt.

Der er ikke så meget magi over meditation. Ligesom så meget andet kræver det øvelse, og for nogen kan det være en meget intens og overvældende oplevelse i begyndelsen, når tanker og følelser får frit spil og buldrer rundt i hoved og krop. For skærer man helt ind til meditationsbenet, handler meget meditation om at tillade alt det, der naturligt dukker op i hoved og krop – i stedet for med vold og magt at undgå det og komme af med det igen. Og det kan virke voldsomt, hvis man er vant til at bruge kræfterne på at smyge sig uden om sit tanke- og følelsesunivers. Så det er noget, de fleste skal vænne sig til.

Der er mange måder at udøve meditation på. Jeg er tilhænger af at lade den uundgåelige og uendelige strøm af tanker, følelser og kropslige reaktioner flyde frit og uhindret gennem krop og sjæl og betragte dem, som det de er – flygtige og forbigående fænomener, der forsvinder igen, hvis du nøjes med at observere dem og lader dem passe sig selv. På samme måde, som man gør i metakognitiv terapi, som du kan læse mere om her.

For nogen kan det være en hjælp med et fokuspunkt, de kan søge tilbage til, hvis de hvirvles ind i tankerne og følelserne og begynder at vurdere og analysere på dem. Fokuspunktet er typisk åndedrættet, som vi altid har ved hånden. Så det handler om på en venlig og udramatisk måde at takke af for tankerne og vende blikket mod åndedrættet.

Med øvelse kan meditation blive en gamechanger i et ellers udfordrende udtrapningsforløb, når den, som forfatteren Karen Pallisgaard skriver, skruer ned for den mentale støj og op for den indre ro.

Er du blevet nysgerrig på meditation, kan jeg anbefale Karen Pallisgaards glimrende og introducerende bog; ”Hverdagsmediation – Skru ned for din mentale støj og op for din indre ro – et åndedrag ad gangen”

Jeg lovede desuden et link til forskellige måder at håndtere abstinenser på – det får du her.

Vil du vide, hvad jeg ellers kan tilbyde unge i forbindelse med udtrapning af psykofarmaka, kan du læse meget mere om det her.