Agorafobi

Maja plejede at elske at tage bussen hjem fra skole. Hun sad altid ved vinduet med høretelefoner i ørerne og så byen glide forbi som små levende filmklip. Mennesker med indkøbsposer. En mand med en alt for stor hund. Regnen på ruden om vinteren. Hun følte sig fri dengang. Men langsomt begyndte noget at ændre sig.

Først var det bare en mærkelig uro i kroppen. En sitren. En følelse af ikke helt at kunne få luft. En dag i supermarkedet stod hun pludselig stille mellem køledisken og grøntafdelingen med hjertet hamrende så hårdt, at hun troede, det kunne ses gennem trøjen. Hun blev varm, svimmel og sikker på, at hun ville besvime. Hun greb fat i indkøbsvognen og tænkte: “Hvad hvis jeg mister kontrollen herinde?” Hun kom hjem den dag, men noget blev siddende i hende.

Efterhånden begyndte hun at undgå steder. Først supermarkedet. Så bussen. Til sidst også skolen. Bare tanken om at være et sted, hvor hun ikke hurtigt kunne komme hjem, fik kroppen til at gå i alarmberedskab.

Mange tror, at agorafobi handler om frygten for åbne pladser. Ordet stammer fra det græske “agora”, som betyder markedsplads. Men i dag ved vi, at det ikke handler om pladsen i sig selv. Det handler om frygten for, hvad der kan ske, når barnet eller den unge befinder sig væk fra hjemmets tryghed. For nogle handler det om frygten for at få et panikanfald. For andre er det frygten for at kaste op, miste kontrollen over kroppen eller ikke kunne komme væk hurtigt nok.

Maja begyndte at sige nej til flere og flere ting. Fødselsdage. Caféture. Træning. Hun kunne ikke længere gå alene nogen steder. Hvis hendes mor foreslog en lille tur ned til bageren, begyndte hendes hænder at ryste allerede i entreen. Hun skammede sig over det.

“Jeg ved godt, det er dumt,” hviskede hun en aften med tårer i øjnene. “Jeg ved godt, der ikke sker noget. Men min krop tror det.” Og netop dét er så vigtigt at forstå som forælder.

Børn og unge med agorafobi ved ofte godt, at angsten virker overdreven eller urimelig. Men kroppen reagerer alligevel, som om der er fare på færde. Hjertet banker. Kroppen sveder. Munden bliver tør. Tankerne kører i ring. Nogle oplever kvalme, trykken for brystet, svimmelhed eller en følelse af uvirkelighed. Andre bliver bange for at miste kontrollen, besvime eller dø. Når det står på, føles det ikke som “bare angst”. Det føles livsfarligt.

Agorafobi kan få store konsekvenser for et ungt menneskes liv. Ikke kun fordi verden udenfor bliver mindre og mindre, men også fordi ensomheden vokser. Mange unge begynder at føle sig forkerte. De ser klassekammerater tage toget, gå til fester og leve et ungdomsliv, som de selv længes efter at kunne være en del af.

Samtidig er agorafobi faktisk relativt sjælden hos børn og unge. Ofte gemmer der sig andre former for angst bagved – for eksempel panikangst, social angst eller generaliseret angst. Derfor er det vigtigt med en grundig forståelse af, hvad barnet egentlig kæmper med.

Centralt i agorafobi befinder bekymringerne sig. Uden bekymringer ingen fobi og angst. Vil du vide, hvordan psykologer med metakognitiv terapi kan hjælpe børn og unge med bekymringer og angst - herunder agorafobi - kan du kvit og frit downloade et hæfte skrevet til de unge selv. Voksne kan også lære en del af hæftet.

Du kan også læse om kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi andre steder på hjemmesiden.

Eller kaste dig over et par billedserier med angst og metakognitiv terapi.