Clara var den slags pige, der altid tænkte lidt længere end de andre. Når veninderne grinede og planlagde sommerferie, tænkte Clara på flystyrt. Når hendes lillebror cyklede til skole, forestillede hun sig biler, der ikke bremsede i tide. Når hendes mor hostede i køkkenet, mærkede Clara straks en kulde brede sig i kroppen: “Hvad nu hvis hun fejler noget alvorligt?”

Bekymringerne kom ikke kun nogle gange. De boede nærmest inde i hende. Fra morgen til aften kørte tankerne rundt som et tog uden bremser. Klimaet. Krig. Karakterer. Om hendes veninde egentlig var sur. Om hun selv ville klare gymnasiet. Om hendes far kunne miste sit arbejde. Om hun nogensinde ville få et normalt liv. Og hver gang én bekymring stilnede af, stod en ny klar i kulissen.

Mange børn og unge bekymrer sig indimellem. Det er en del af det at være menneske. Men hos børn og unge med generaliseret angst fylder bekymringerne så meget, at de næsten bliver som en konstant baggrundsstøj i livet. Det handler ikke om én bestemt ting eller situation. Det er selve tilværelsen, der føles usikker.

Clara plejede at sige, at hendes hjerne føltes som en browser med tusind faner åbne på én gang. Hun kunne ikke slappe af. Selv når hun sad i sofaen fredag aften med familien og en skål popcorn på skødet, arbejdede kroppen videre. Hendes skuldre sad helt oppe om ørerne. Maven gjorde ondt. Hun bed tænderne sammen om natten og lå vågen længe efter de andre sov.

Nogle aftener listede hun ind til sin mor. “Tror du, der sker noget slemt?” Hendes mor vidste sjældent helt, hvad hun skulle svare. For spørgsmålene sluttede aldrig rigtigt. Hvis hun beroligede Clara om én ting, kom der hurtigt en ny bekymring. “Men hvad nu hvis…” Det var ikke fordi Clara ville være besværlig. Hun var bange.

Børn og unge med generaliseret angst oplever ofte en vedvarende indre anspændthed og ængstelighed gennem mindst flere måneder. Kroppen står konstant klar til fare. Hjertet kan banke hurtigt. Hænderne bliver fugtige. Musklerne spænder op. Mange får ondt i maven, uro i kroppen eller svært ved at trække vejret helt ned. Andre bliver svimle, irritable eller får svært ved at koncentrere sig. Og så er der trætheden. Den stille, tunge træthed, der kommer af hele tiden at være på mentalt overarbejde.

Clara blev ekspert i at tænke sig til katastrofer. Hvis hendes veninde ikke svarede på en besked, nåede Clara allerede at forestille sig, at noget frygteligt var sket. Hvis læreren nævnte en aflevering, begyndte hun straks at gennemgå alle måder, det kunne gå galt på.

Indeni føltes det som ansvar. Som om hendes bekymringer måske kunne forhindre katastroferne i at ske. Men bekymringer virker lidt som at forsøge at slukke ild med benzin. Jo mere Clara prøvede at tænke sig frem til sikkerhed, jo mere voksede angsten.

Bekymringer spiller altså en i central rolle i generaliseret angst. Uden bekymringer ingen angst. Vil du vide, hvordan psykologer behandler børn og unge med angst og alt for mange bekymringer, kan du kvit og frit downloade et hæfte skrevet til de unge selv om metakognitiv terapi. Voksne kan også sagtens lære af hæftet. Du kan også følge Oskars vej ud af den generaliseret angst i Den ultimative metakognitive intro til begynderen - og den er slet ikke så tosset.

Sidst men ikke mindst, kan du også kigge på et par billedserier om angst og metakognitiv terapi for børn og unge