Jonas var seksten år, da han for første gang blev overbevist om, at han skulle dø. Han sad i bussen på vej hjem fra skole. Regnen gled ned ad ruderne, og nogen længere fremme grinede højt af noget på en telefon. Alt var helt almindeligt. Lige indtil det ikke var det længere. Pludselig hamrede hans hjerte afsted.

Ikke hurtigt på den almindelige måde. Voldsomt. Som om det forsøgte at slå sig ud gennem brystkassen. Luften forsvandt. Halsen snørede sig sammen, og han hev efter vejret uden at føle, han fik nok luft ned. Hans hænder begyndte at ryste, og en sitrende varme bredte sig gennem kroppen.

“Jeg besvimer. Jeg får et hjertestop. Jeg bliver sindssyg.” Tankerne eksploderede inde i hovedet på ham.

Da bussen stoppede, styrtede han ud på fortovet med ben, der næsten ikke kunne bære ham. Han ringede grædende til sin mor, mens verden gyngede omkring ham.

På hospitalet fandt lægerne ingenting. “Det er bare angst,” sagde de. Men for Jonas føltes det ikke som “bare angst”. Det føltes som at være centimeter fra døden.

Panikangst kommer ofte som et lyn fra en klar himmel. Kroppen går pludselig i alarmberedskab med voldsomme fysiske symptomer: stærk hjertebanken, åndenød, svimmelhed, rysten, trykken for brystet, kvalme eller følelsen af at blive kvalt. Mange børn og unge bliver samtidig bange for at miste kontrollen, blive sindssyge eller dø.

Og det mest skræmmende er ofte, at anfaldene virker til at komme ud af ingenting. Efter den første episode begyndte Jonas at leve på vagt. Ikke kun overfor nye anfald. Men overfor selve kroppen. Hver eneste lille fornemmelse blev overvåget. Hvis hjertet slog lidt hurtigere op ad trapperne, mærkede han panikken prikke under huden. Hvis han blev svimmel af at rejse sig hurtigt, fór tankerne afsted: “Nu sker det igen.”

Han begyndte at undgå steder. Først bussen. Så supermarkeder. Senere biografen og fitnesscentret. Alle steder, hvor han tidligere havde følt angst eller forestillede sig, at han kunne få et nyt anfald.

For panikangst handler ikke kun om selve anfaldene. Det handler også om frygten for frygten. Hvornår kommer det næste? Hvad hvis jeg mister kontrollen foran andre? Hvad hvis ingen hjælper mig?

Langsomt blev Jonas’ verden mindre. Hans venner troede bare, han trak sig lidt. “At du aldrig gider noget længere,” sagde de. De vidste ikke, at Jonas brugte timer på at mærke efter i kroppen. At han googlede symptomer sent om natten. At han sov med telefonen i hånden af frygt for ikke at kunne få hjælp hurtigt nok.

Du kan downloade et gratis hæfte om panikangst hos børn og unge ved at følge dette link. Hæftet tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. En anden mulighed er at downloade et hæfte om angst generelt set og metakognitiv terapi skrevet til teenagere. Voksne kan også blive klogere af at læse hæftet. Der er også en tredje mulighed - hop forbi indlægget: Den ultimative metakognitive intro til begynderen - og den er slet ikke så tosset, hvor jeg skriver om Oskars vej ud af generaliseret angst med metakognitiv terapi. Selvom dit barn eller den unge døjer med panikangst, kan du sagtens blive inspireret af indlægget.

Du kan også kaste dig over et par billedserier for børn og unge om angst og metakognitiv terapi.