Der kan være mange grunde til, at unge ikke længere ønsker at tage psykofarmaka. Det kan være hårrejsende bivirkninger, virkningsløs medicin eller en fortvivlet afhængighedsfølelse og et ønske om selv at tage ansvar for deres psykiske udfordringer i stedet for at overlade det til læger og medicin. Det kan også være, at de unge har et brændende ønske om at opleve sig selv igen uden medicin eller solstrålehistorien – at de er glade og tilfredse med livet og ikke længere har brug for medicin. Alle motiver er relevante og rimelige.

Abstinenserne er de skyldige

Omkring halvdelen af de psykofarmakabrugere, der trapper ud, oplever ikke nævneværdige problemer med at kvitte medicinen – det kører som smurt. Den anden halvdel døjer til gengæld med abstinenser, og halvdelen af disse oplever desværre voldsomme og langvarige reaktioner på udtrapningen.

Abstinenserne er de skyldige, der knuser manges drømme om et medicinfrit liv. Er den unge en af dem, der reagerer med svær angst, pinefulde smerter eller kvalmende svimmelhed – og meget andet - er der heldigvis meget, den unge selv kan gøre for at undgå eller minimere abstinenserne – og skulle de for alvor bide fra sig, kan den unge gøre meget for alligevel at komme helskindet igennem udtrapningen. Det kan være, at den unge er særlig følsom overfor medicinen, og så er det nærmest umuligt at undgå abstinenserne. I stedet bliver målet at gøre udtrapningen så tålelig som muligt og sikre, at abstinenserne ikke stikker af for den unge.

Planlægning er forudsætningen for succes

Det kræver planlægning at trappe ud af psykofarmaka. Her kan du se, hvad den unge bør overveje og vide, inden han eller hun kaster sig over udtrapningen - forhold jeg kan hjælpe med at få afklaret og få styr på, hvis der er behov for det:

Før udtrapningen

• Er den unge klar til udtrapningen? Er vedkommende indstillet på, at udtrapning kan tage år, hvis han eller hun skal undgå de værste abstinenser? Er omstændighederne i livet sådan, at der er tid til at have det dårligt? Selvom vi sammen gør alt for at undgå det, kan det godt blive surt alligevel – især hvis den unge er ekstra følsom overfor medicinen. Heldigvis er det muligt at planlægge udtrapningen, så den unge i perioder af sit liv med ekstra tryk på kan tage en pause fra udtrapningen

• Det er ikke raketvidenskab, men det kræver viden om psykofarmakaens påvirkning af kroppen at trappe ud. Når den unge ved, hvad der sker i kroppen under udtrapningen, så forstår han eller hun principperne bag den langsomme udtrapning og ved, hvorfor abstinenserne opstår. Det skaber tryghed hos de fleste at vide, at abstinenserne er ufarlige. Selvom de ved gud kan være møg ubehagelige, er de tegn på, at kroppen er ved at tilpasse sig tilværelsen med mindre eller slet ingen medicin

• Overblik over abstinenserne er guld værd, for så ved den unge, at der ikke er noget alvorligt galt, hvis maven smerter, fødderne svulmer op, eller hjernen invaderes af elektriske stød. Det lyder slemt, men mange før er med støtte kommet igennem abstinenserne – og de går over igen

• Langsom udtrapning er vejen til succes. Målet er at undgå abstinenserne eller minimere dem, så de er til at holde ud. Den unge skal vide, hvad det konkret betyder for ham eller hende at trappe langsomt ud og lave en plan, der kan ændres undervejs, hvis der bliver behov for det

• Den langsomme udtrapning betyder, at springene mellem medicinens officielle doser bliver for store. Heldigvis er der flere metoder til at justere doserne til den unges særlige behov, så de ikke bliver for voldsomme og roder op i svære og langvarige abstinenser. Hvis der er behov, kigger vi også på det. Sidst på siden linker jeg til MedicinRådgivningens videoer om forskellige doseringsmetoder

• Da abstinenser og tilbagefald ligner hinanden, er det vigtigt at skelne imellem dem. Kan den unge det, undgår han eller hun at falde i medicinfælden igen, fordi den unge tror, at angsten eller depressionen er vendt tilbage

• Den unge får også brug for al den støtte og opbakning, han eller hun kan få fra familie, venner, arbejdsplads eller studie. Hvem skal for eksempel købe ind eller gå med hunden, hvis abstinenserne for en stund kræver, at den unge trækker stikket? Bliver der brug for det, hjælper jeg gerne netværket med at forstå, hvad det indebærer at trappe ud af psykofarmaka

• En tillidsvækkende læge eller psykiater, der støtter den unge i forløbet uden at presse på, er et must. Det er lægen eller psykiateren, der står for den medicinske del af udtrapningen, og det vigtigt, at lægen kender principperne for langsom udtrapning. Der er mange læger og psykiatere, der har forstand på udtrapning, men der er desværre også en del, der blindt følger de officielle retningslinjer og patientvejledningerne fra myndighederne – og de er desværre ikke opdateret og tidssvarende. Anvender lægen myndighedernes retningslinjer, bliver den unge trappet alt for hurtigt ud. Konsekvensen bliver ofte, at udtrapningen må opgives på grund af voldsomme abstinenser – der i øvrigt tit betragtes som tilbagefald af de oprindelige psykiske vanskeligheder. Derfor bliver dosis ofte øget igen.

Det var lidt af en dundertale – det indrømmer jeg gerne. Men mange brugere af psykofarmaka beretter om læger og psykiatere, der ikke har styr på basale udtrapningsprincipper og forståelse for, hvor rædselsfulde abstinenserne bliver, når det går for hurtigt. Der er sågar læger, der mener, at man kan stoppe fra den ene dag til den anden, når man er på laveste dosis. Det ender ikke bare galt – det ender katastrofalt, hvis den unge er særlig følsom. Om den unge er speciel følsom, kan man ikke vide på forhånd, og den unge betaler den høje pris med en lavine af fysiske og psykiske abstinenser. Så husk – den unge er den eneste, der kan mærke, om tempo og dosis er den rette – det kan utidssvarende patientvejledninger og lægen eller psykiateren ikke. Og vi kan ikke på forhånd vide, om den unge hører til den halvdel, der reagerer på udtrapning med abstinenser. Derfor skal det foregå langsomt.

Har den unge ikke tillid til sin læge eller psykiater, skal I finde en ny. Jeg har oplevet brugere, der prøvede fire-fem læger, før de fandt den rette. Jeg arbejder gerne tæt sammen med lægen eller psykiateren

• Måske har den unge før forsøgt at trappe ud uden held. Dårlige erfaringer kan stå i vejen for en succesfuld udtrapning, ligesom bekymringer for livet uden medicin kan være en hæmsko. Har den unge for eksempel fået at vide, at han eller hun har en kemisk ubalance i hjernen, som medicinen retter op på, skaber det let frygt for, hvad der sker, når den unge ikke længere får medicin. Jeg kan afsløre, at det er en udbredt myte, der ikke holder vand, men den snak skal vi måske også have

• Hvordan skal den unge registrere sine fremskridt og erfaringer undervejs i sit udtrapningsforløb? Det kigger vi også på, hvis der er behov for det

Under udtrapningen

• Abstinenser tager den tid, de tager, og det er ikke muligt at fremskynde afviklingen af dem. Til gengæld kan den unge både mildne og forværre dem. Den unge skal vide, hvordan han eller hun håndterer dem på en nyttig måde, der mildner dem, og hvordan man undgår at forværre dem. Det har jeg mange gode bud på, og den unge skal finde ud af, hvilke der virker for ham eller hende

• Bekymringer er ofte hovedreglen, når abstinenserne raser. Da bekymringerne stresser og forstyrrer kroppens helingsproces – og i sig selv er ubehagelige og kan føre til angst og depression – er det en uvurderlig hjælp at vide, hvordan man rider bekymringsstormen af. Sidst på siden linker jeg til et hæfte, der viser, hvordan man med metakognitiv terapi får styr på tankemyldret, når man trapper ud

• Medicinen vil ofte have dæmpet den unges tanker og følelser – og måske gjort det i flere år. Når den unge når længere ned i dosis, vil tankerne og følelserne på ny blomstre op, og det kan være en voldsom og overvældende oplevelse. Så måske får han eller hun brug for at se sine tanker og følelser i et nyt lys og håndtere dem i overensstemmelse med denne nye forståelse - i stedet for at se dem som uvelkomne og ukontrollerbare fredsforstyrrer, der skal undgås og holdes nede. I så fald kigger vi også på det

• Nogle finder værdifuld støtte og inspiration ved at høre om andres erfaringer med udtrapning. Jeg kan være den, der støtter og inspirerer – og som viser, at selvom udtrapningen kan være en hård nød at knække, så er det muligt at nå helt i mål. Har den unge brug for at udveksle erfaringer med ligesindede, der er på vej ud af medicinen, kan I kontakte MedicinRådgivningen, og den unge kan blive medlem af en af deres udtrapningsgrupper. Og ja, jeg har selv været igennem en hård udtrapning, der lykkedes efter to kuldsejlede forsøg, hvor jeg af ellers to velmenende psykiatere blev mere vildledt end vejledt. Du kan læse mere om mine oplevelser med min udtrapning i profilen.

• Den unge må heller ikke underkende værdien af at blive bekræftet mange gange undervejs i, at det der sker i kroppen - hvis abstinensvindene blæser - er normalt, ufarligt og går over af sig selv igen. Jeg vil være der til at bekræfte, at alt er som det skal være – også selvom nogle abstinenser kan opleves meget mærkelige. Er det umuligt at få bugt med tvivlen, støtter jeg selvfølgelig den unge i at opsøge egen læge, der kan undersøge, om der skulle være noget reelt galt med kroppen

Efter udtrapningen

• Det kan være, den unge har brug for at kigge nærmere på de forhold – i sig selv og i sit liv - der udløste de vanskeligheder, der endte med, at han eller hun fik medicinen. Har den unge styr på dem, står han eller hun stærkere i fremtiden og behøver ikke at tage medicin igen

• Måske har den unge også brug for mental oprydning efter udtrapningen – hvis den har været hårdere, end den unge forventede og har lavet dybe ridser i troen på sig selv og fremtiden. I så fald kan vi også tage fat på det

Det var blot nogle af de temaer, der er eller kan blive relevante før, under eller efter udtrapningen. Hvad der ellers måtte opstå af behov undervejs, kigger vi naturligvis på, hvis det bliver aktuelt.

Er der noget, du som ung eller forælder er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Du kan også kaste dig over nogle af de links, jeg har linet op herunder, der alle handler om udtrapning af psykofarmaka.

De bedste hilsner Jens Henrik Thomsen

links

• MedicinRådgivningen har udarbejdet en udtrapningsvejledning. Læser man den, er man klædt godt på til et udtrapningsforløb. Med den i hånden finder man blandt andet ud af, om lægen eller psykiateren er klædt på til opgaven med at hjælpe under udtrapningen – følger vedkommende med andre ord principperne for god udtrapning, som den er beskrevet i vejledningen

• Psykolog Anders Sørensen har udgivet en vigtig bog om udtrapning: ”Noget I bør vide … OM UDTRAPNING AF PSYKOFARMAKA, som alle, der arbejder med udtrapning, bør læse

• Få styr på tankemyldret med metakognitiv terapi, når du trapper ud

• På The Withdrawal Projects hjemmeside finder man stort set alt, der er værd at vide om udtrapning af psykofarmaka. Det er en grædsrodsbevægelse stiftet af folk, der selv har været igennem udtrapning, hvor de ofte har manglet den nødvendige støtte fra fagfolk eller er blevet direkte vildledt. Udgangspunktet for hjemmesidens indhold er en blanding af forskning og psykofarmakabrugeres egne erfaringer med udtrapning

• YouTube-videoer fra MedicinRådgivningen, der viser, hvordan man justerer doserne til egne behov

• Du får også et fingerpeg om, hvad en udtrapning kan indebære, ved at læse et blogindlæg om 19-årig Albertes vej ud af psykofarmaka