Perfektionisme

Børn og unge med perfektionisme stiller urealistiske høje krav til sig selv. Det kan ende med angst og depression, når de higer efter at være perfekte

Børn og unge med perfektionisme stiller store krav til sig selv og deres præstationer. I nogle tilfælde stiller de også store krav til andre. For en dreng, der spiller fodbold, vil kravet om sejr hver gang kræve, at alle på holdet yder det perfekte hver gang. Og hvis ikke det er tilfældet, kan den gode stemning på holdet hurtigt komme i fare, når drengen med perfektionisme lader sin frustration over en tabt kamp gå ud over de andre.

Børn og unge med perfektionisme stiller store krav til sig selv, selvom det ofte giver problemer. Af frygt for at lide nederlag – hvilket er en naturlig del af perfektionismen – forhaler, udsætter, overtjekker, overøver, undviger og undgår børn med perfektionisme ofte situationer, hvor risikoen for nederlag er til stede. Et barn kan nægte at gå i gang med en matematikprøve, hvis det ikke har fået øvet sig nok inden. Eller barnet kan bruge så meget tid på at forberede et oplæg i klassen, at det ikke har tid til at være sammen med vennerne. Det kan også nægte at tage til fødselsdag eller fest, fordi det er bange for ikke at fremstå perfekt. Det kunne være tøjet, men det kunne også være frygten for at komme til at sige noget forkert eller dumt.

Børnenes og de unges selvværd afhænger ofte af deres perfekte præstationer. Det betyder, at de frygter nederlag. Nederlag bekræfter dem i, at de ikke er noget værd – eller at de ikke duer til noget.

Det er forskelligt fra barn til barn, hvor omfangsrig perfektionismen er. Nogle har det inden for et enkelt eller få områder, mens den for andre trænger sig på, uanset hvad de foretager sig, og hvor de foretager sig det. Alle områder af barnets liv kan være gennemsyret af perfektionismen, og det giver ofte anledning til en lang række negative konsekvenser.

Negative konsekvenser i forbindelse med perfektionisme

Angst og tristhed fylder en del hos mange af disse børn og unge. Nogle ender i en depressiv tilstand. Det betyder, at humøret er trist og nedtrykt.

Børnene bliver let kede af det, og det præger deres generelle sindsstemning i negativ retning. Og når vi nu er ved følelserne, så oplever forældre til børn med perfektionisme også ofte, at deres børn hurtigt kan tænde af – så at sige. De bliver hurtigt vrede, og nogle børn har svært ved at genfinde det gode humør efterfølgende, hvorfor de er præget af vrede længe efter.

En del børn og unge med perfektionisme trækker sig fra jævnaldrende kammerater og begynder at isolere sig. Det hænger sammen med flere ting. Nogle vælger at beskæftige sig med afgrænsede områder, hvor de bruger rigtig meget tid på at dygtiggøre sig. I deres higen efter det perfekte resultat vælger de kammeraterne fra.

Fornøjelser kan af nogle betragtes som tidsspilde, der ikke hjælper dem i retning af den perfekte præstation. Og fornøjelse og kammerater hænger ofte sammen. Andre isolerer sig, fordi de ikke føler, at de slår til. Det er dem, der kæmper med lavt selvværd og begænset selvtillid.

Nogle børn og unge med perfektionisme har svært ved at falde i søvn og sover uroligt. Mange med perfektionisme kæmper i det hele taget med en lang række fysiske symptomer, der følger med angsten og tristheden. Det kan være hovedpine, mavesmerter, anspændthed, forøget hjertebanken, mundtørhed og så videre.

Nogle børn kan have svært ved at koncentrere sig, og det betyder, at det bliver sværere at huske. Der ses også en del bekymring, og mange børn udviser en høj grad af selvkritik.

I forbindelse med adfærd ser jeg ofte, at børnene tjekker en del og laver ting og opgaver om og om igen. De er meget grundige og retter i ét væk. De er aldrig helt tilfredse og færdige.

På grund af ovenstående bruger de ofte meget tid på opgaver. I andre tilfælde undlader de helt at give sig i kast med opgaver, som de på forhånd ved aldrig bliver perfekte. De bliver handlingslammede. Eller forhaler og udsætter opgaverne til allersidste øjeblik. Så har de en god undskyldning for, at opgaven eller præstationen ikke bliver så god.

Heldigvis er der hjælp at hente. Både Kognitiv adfærdsterapi og Metakognitiv terapi har vist sig virkningsfulde over for perfektionisme.

Du kan også læse med, når Magnus slipper ud af kløerne på sin perfektionisme - han blev hjulpet af kognitiv adfærdsterapi. Eller følge i fodsporene på Nanna, som får hjælp af metakognitiv terapi. Når det aldrig er godt nok er en bog om perfektionisme skrevet til børn og unge - og deres forældre. Bogen kan lånes på biblioteket. En fjerde mulighed er 11 gode fif, når dit barn har perfektionisme.

Medlem af Dansk Psykolog Forening