Perfektionisme er en plagsom fætter, der virkelig laver rav i de unge menneskers liv, når den fylder for meget. Som naturlige følgesvende til perfektionismen ser jeg ofte angst, stress og depression. Så perfektionisme kan være heavy stuff at deale med for vores poder. Derfor er det vigtigt at sætte ind med den rette hjælp. De 11 gode fif kan være indledende manøvrer, der ender med, at dit barn på et tidspunkt er i stand til at komme af med perfektionismens tyngende åg. Med de ord springer vi fluks til fiffene. God fornøjelse.

1. For at kunne være dit perfektionismeramte barns urokkelige støtte bør du vide, hvad perfektionisme er. Kender du samtidig principperne bag behandlingen, står du stærkere i striden om dit barns perfektionismefrie liv. En letfordøjelig indføring i begge dele får du i blogindlæggene En lille appetitvækker – sådan slipper Magnus af med perfektionismen og Nanna kom ud af perfektionismens klør med metakognitiv terapi - læs her hvordan. Jeg anbefaler, at du læser i hvert fald et af indlæggene, inden du fortsætter her. Det helt store skyts får du i bogen Når det aldrig er godt nok, som klæder dig og dit barn grundigt på til rejsen mod den forjættede perfektionismeløse hverdag. Bogen kan læses på Mofibo eller lånes på biblioteket.
2. Prøv at undgå at blive irriteret på dit barn. Husk på, at dit barn gør det så godt, det kan og har brug for din hjælp til at komme ud af perfektionismen. Og husk – ingen børn ønsker at være perfektionistiske, når det ender i buldrende angst og udmattende tristhed. Læs eventuelt 5 geniale råd, der sikrer evig angst hos dit barn - hvis barnet ikke dør af rådene, hvor jeg med en god portion ironi beskriver, hvad du ikke skal gøre, når dit barn har angst. De 5 geniale dårlige råd kan relativt let overføres til perfektionisme.
3. Det er vigtigt, at du allierer dig med dit barn mod perfektionismen og ikke med perfektionismen. For så skal dit barn slås mod både dig og perfektionismen. Det er et dårligt udgangspunkt for hjælpen til barnet. Opstår der splid og konfliktfyldte uenigheder mellem barnet og dig, er alliancen mellem jer i farezonen. Du kan læse mere om samarbejdet med dit barn i bloggen Kunstigt åndedræt til forældre-barnsamarbejdet.
4. Du kan hjælpe dit barn med at opleve perfektionismen som noget udefrakommende, der har taget plads i barnet. Det er ofte en hjælp for yngre børn at betragte den, som noget adskilt fra dem selv. Psykologer kalder det eksternalisering. Den oplevelse styrker du ved, at dit barn navngiver og tegner perfektionismen. Nogle børn tegner den som en lille perfektionismetrold – eller drilletrold - der kun er ude på at drille, lyve og gøre uskyldige børn bange for fejl og nederlag. Når dit barn insisterer på, at noget skal gøres perfekt, kan det være en hjælp at henvise til, at det er perfektionismetrolden, der driller.
5. Vær en god rollemodel for dit barn. Vis, at du ikke er perfekt – at du også laver fejl. Og har det fint med dine fejl og mangler. Du kan for eksempel vælte, tabe og bevidst glemme ting. Du kan også snuble over fødderne og tabe i spil - og på alle tænkelige måder vise, at du ikke er perfekt – og trives glimrende med det. Så det er helt i orden at smøre tykt på – for ligesom at understrege, at svipsere, bommerter, smuttere, nederlag og klodsethed er en naturlig del af livet. Giv den gas og gør en dyd ud af dine uperfekte sider. Det uperfekte er i virkeligheden det perfekte.
6. I kan få en snak – eller flere - om, at fejl og bommerter er vores gode venner, der gør os klogere på os selv og livet. Uden fejl og nederlag sad vi stadig og kukkelurede i stengrotterne. Uden fejl og svipsere havde vi ikke udviklet vores færdigheder. Tænk tilbage på dengang dit barn skulle lære at cykle, læse, svømme eller gå. I kan snakke om, at dit barn skulle øve sig meget, før det lykkedes at cykle. Undervejs skulle det have hjælp og faldt mange gange, før det endeligt kunne cykle. Du kan også bringe opfinderen af glødelampen på banen – Thomas Edison. Hans motto var blandt andet, at han ikke havde fejlet – han havde bare fundet 10.000 måder, som ikke fungerede.
7. Det er ikke usædvanligt, at forældre til børn med perfektionisme selv har en snert af perfektionisme. Uanset hvor meget vi forsøger at skjule vores ikke så hensigtsmæssige træk, aflurer poderne os hurtigt og finder ud af, hvad der er vigtigt i livet – og ikke så vigtigt. Husk på, at når det kommer til overvågning, blegner verdens samlede spiontjenester i kampen med vores småfolk. Fra første færd i livet udvikler og forfiner vores guldklumper denne evne i en grad, så det nærmest er umuligt at løbe om hjørner med dem i vores forkvaklede voksenforsøg på at foregive andet end sandheden. Er der misforhold, mellem det vi siger – det er okay at lave fejl – og det vi gør – det der noget anstrengte og irriterede fjæs, når vi spilder mælk eller taber i spil – så rydder handlingerne bordet og bliver sandheden. Så det er svært at være rollemodel for dit barn, hvis du selv er perfektionist på den ufede måde. Er du selv perfektionist, bliver du nødt til at arbejde med den. Nogle gange kan forælder og barn indgå i et arbejdsfællesskab, hvor de sammen danner front mod perfektionismen. Så kan de inspirere, støtte og dele erfaringer med hinanden.
8. Fortæl om egne oplevelser med perfektionisme eller fejl, og hvordan du overvandt disse. Fortæl også gerne om aktuelt vanskelige ting, og hvordan du arbejder med at overvinde din perfektionismeknibe. Inspirere på den måde dit barn til at tale åbent om sine udfordringer med perfektionisme.
9. Anerkend og ros dit barn, når det arbejder med at overvinde perfektionismen – også selvom det skulle mislykkes. Det vigtigste er, at dit barn stritter imod og ikke forsøger at gøre ting perfekte.
10. Det bedste værn mod perfektionisme er betingelsesløs kærlighed. Perfektionisme er en overlevelsesstrategi, vi benytter i vores kamp for at blive accepteret, anerkendt og få kærlighed og nærvær. Allerhelst vil vi alle bare anerkendes, som dem vi er – med hele vores arsenal af gode og dårlige sider. I den ideelle verden bliver vi alle overøst af ubetinget kærlighed, blot fordi vi er til. Børn erfarer desværre hurtigt, at de i mange sammenhænge skal gøre sig fortjent til kærligheden og nærværet. Det kan være os forældre, der uden rigtigt at være opmærksom på katastrofen, påskynder gode præstationer – tegninger, evner i spil, leg og sport – eller et smukt udseende og pænt tøj. Tingene skal være på en bestemt måde, før vi afsender et anerkendende blik og en tommel-op. Det behøver ikke engang at være vores eget barn, der er målet for vores vurderende blikke og kritiske analyse – det kan også være andre mennesker både in-real-life, på film og andre steder, hvor mennesker ellers optræder. Vores egen kæledægge følger nemlig nysgerrigt med fra sidelinjen - vær vis på det. Pointen er, at børn hurtig bliver bevidste om, hvad der skal til for at få voksnes anerkendelse. Det handler desværre ofte om gode præstationer eller det særlige udseende. De unge mennesker lærer, at de skal gøre sig fortjent til kærligheden og accepten hos voksne og jævnaldrende. Men forestil dig, at dit barn ikke behøver at gøre noget bestemt eller se ud på en særlig måde – at det til fulde får opfyldt alle sine behov for kærlighed og nærvær ved blot at være til. Ja, så er det sgu svært at forestille sig, at barnet har brug for en overlevelsesstrategi a la perfektionisme. Så kære forælder - bare giv den fuld skrue med kærligheden til dit barn – bare fordi dit barn er til. Det gælder om at være himmelråbende henrykt og begejstret over det lille mirakel, der hver morgen gnider søvnen ud af øjnene – at sætte ubetinget pris på, at dit barn lever – uden forbehold - punktum.
11. Vores tanker farver vores virkelighed. Uden tanker ingen oplevelse af virkeligheden. Det er tanker om alt det frygtelige, der sker, hvis barnet ikke er perfekt, der giver perfektionismen fuldfede ben at gå på – ingen kan lide mig, hvis ikke mit udseende er perfekt. Hvis ikke jeg får 12, er jeg en taber. Siger jeg noget forkert, er jeg bare så dum. Listen er uendelig lang. SÅ – snak med dit barn om, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser. Hvis jeg tænker, at jeg er dum, når jeg taber i spil, bliver jeg angst og bekymret for at fejle og tabe i spil. Tænker jeg, at jeg ikke er pæn nok, bliver jeg trist, når jeg sammenligner mig med mennesker, jeg synes er kønnere. Når det kommer til perfektionismetanker, er de i 99 procent af tilfældene urealistiske. Og selvom de er, bør de ikke give næring til perfektionismen - men det er en anden historie. Men - det unge menneske skal ikke være gudepæn for at bliver accepteret af sine venner. Og et 10-tal er ikke ensbetydende med, at livet nu definitivt er slut. Vis med små forsøg, at nogle tanker er forkerte og andre er rigtige. Du kan spørge dit barn, om det tror, du kan drikke et glas mælk i to slurke – ja eller nej? Eller om barnet kan stå på et ben med lukkede øjne i et halvt minut uden at hinke rundt. Efter en række forsøg oplever barnet, at det ikke altid er muligt at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden og, at I ved at lave små forsøg kan undersøge barnets perfektionismetanker – er de rigtige eller forkerte? Er der med andre ord grunde til at være perfektionist? I bloggen Fra angstkuet knægt til frisk forskerfyr - eksperimenter sparker angstrøv beskriver jeg, hvordan du bruger eksperimenterne til at undersøge barnets tanker. Du kan også drible forbi Vi går i krig mod angsten – nysgerrige spørgsmål er vores våben, hvor jeg viser, hvordan særlige spørgsmål kan udfordre angst- og perfektionismetanker. En tredje mulighed er at kigge forbi et lille diasshow, hvor jeg fortæller til børn, hvilken rolle bekymringer spiller for angst – bekymringer om ikke at være god nok for eksempel – og hvad barnet kan gøre ved dem: Diasshow til børn om metakognitiv terapi.