12 gode fif, når dit barn har angst
Læs her, hvordan du undgår at overbeskytte dit angste barn, hvordan du bliver en god rollemodel, eller hvad eksternalisering er for en hjælpsom størrelse
Her får du 12 gode fif og råd, når du skal hjælpe dit angste barn. Undervejs linker jeg til forskellige indlæg fra hjemmesiden, som uddyber de enkelte råd og giver dig konkrete værktøjer. God fornøjelse.
- Prøv at undgå at blive irriteret på dit barn. Husk på, at dit barn gør det så godt, det kan og har brug for din hjælp til at komme ud af angsten. Og husk – ingen børn ønsker at være angste. Læs eventuelt 5 geniale råd, der sikrer evig angst hos dit barn - hvis barnet ikke dør af rådene, hvor jeg med en god portion ironi beskriver, hvad du ikke skal gøre, når dit barn har angst.
- Det er vigtigt, at du allierer dig med dit barn mod angsten og ikke med angsten. For så skal dit barn slås mod både dig og angsten. Og det er et dårligt udgangspunkt for hjælpen til barnet. Opstår der splid og konfliktfyldte uenigheder mellem barnet og dig, er alliancen mellem jer i farezonen. Du kan læse mere om samarbejdet med dit barn i bloggen "Kunstigt åndedræt til forældre-barnsamarbejdet".
- Du kan hjælpe dit barn med at opleve angsten som noget udefrakommende, der har taget plads i barnet. Det er ofte en hjælp for børn at betragte angsten, som noget adskilt fra dem selv. Psykologer kalder det eksternalisering. Den oplevelse kan du styrke, ved at dit barn navngiver og tegner angsten. Nogle børn tegner angsten som en lille drilletrold, hvis mål er at drille, lyve og gøre uskyldige børn bange. Når dit barn bliver bange, kan det være en hjælp at henvise til, at det er drilletrolden, der driller.
- Prøv at undgå at overbeskytte dit barn – når du overbeskytter, viser du, at verden er et farligt sted, som barnet ikke selv kan håndtere. Overbeskyttelse kan være en af mange årsager til angst og forværre den, hvis angsten allerede er der. I bloggen "Overbeskyttelse giver angst hos junior" beskriver jeg, hvad du skal være opmærksom på, så du ikke falder i overbeskyttelsesfælden.
- Vær en god rollemodel for dit barn. Fortæl om egne oplevelser med angst, og hvordan du overvandt angsten. Fortæl også gerne om aktuelt vanskelige ting, og hvordan du arbejder med at overvinde disse.
- Vis dit barn at det er okay at tale om angsten. Fortæl gerne om angst – at angst er en normal følelse, som alle kender til. Uden angsten ville vi mennesker hurtigt være uddøet som art. Vi har brug for angsten for ikke at blive spist af vilde dyr og til at undgå andre farer. Desværre findes der en falsk angstalarm, der indebærer, at dit barn bliver bange for noget, som ikke er farligt. Forklar den falske alarm med brandudrykning, hvor der ingen brand er, når brandmændene når frem.
- Det er ikke usædvanligt, at forældre til et barn med angst selv har en snert af angst – og måske mere til. Det er svært at være rollemodel for dit barn, hvis du selv lider af angst. Hvis du selv har angst, bliver du nødt til at arbejde med den.
- Anerkend og ros dit barn, når det arbejder med at overvinde angsten – også selvom det skulle mislykkes. Det vigtigste er, at dit barn prøver.
- Selv om det er vanskeligt, så prøv at undgå at støtte dit barn i det, psykologer kalder undgåelsesadfærd – at dit barn bliver hjemme fra skole, fødselsdage, sportsaktiviteter og så videre. Ved at undgå alle de farlige steder, er der risiko for, at dit barn havner i undgåelsesfælden. Når barnet undgår situationerne, opnår det en lettelse, der holder til næste gang, det står over for situationen. Barnet lærer, at det ved at undgå situationen opnår en stærk lettelse. For at opnå lettelse vil barnet igen undgå situationen – og sådan fortsætter det, og barnet er havnet med begge ben i undgåelsesfælden. I stedet for at undgå de angstfremkaldende situationer, skal barnet nærme sig situationerne trinvist. Det kalder vi eksponering, og det kan du læse meget mere om i Eksponering - når barnet skal se frygten i øjnene.
- Undlad så vidt muligt at betrygge dit barn, hver gang det er bekymret. Det sker, når du prøver at overbevise barnet om, at der jo ikke sker noget - og du er der til at hjælpe og passe på og så videre. Du opnår bare, at dit barn oplever en her-og-nu lettelse, som kun holder i kort tid. Derefter vil dit barn igen søge at blive betrygget – og så er en negativ spiral i gang. Stil hellere spørgsmål og få barnet til selv at tænke. Hjælp dit barn med at finde alternative muligheder på sine angsttanker. Prøv at udfordre barnets tanker ved at stille nysgerrige spørgsmål a la ”Hvad er det værste, det bedste og mest realistiske, der kan der ske, hvis du laver en læsefejl?”, ”Er der andre, der har læst forkert, og hvad skete der dér?”. ”Grinede de andre ad ham? Og henvis gerne til, at det sikkert er drilletrolden, der er på spil – i fuld gang med at gøre barnet bange. Tag et kig på Vi går i krig mod angsten - nysgerrige spørgsmål er vores våben, hvis du vil vide mere om at stille spørgsmål, der udfordrer angsten.
- Snak med dit barn om, at der er sammenhæng mellem barnets tanker og følelser. Vis med små forsøg, at nogle tanker er forkerte og andre er rigtige. Du kan spørge dit barn, om det tror, at du kan drikke et glas mælk i to slurke – ja eller nej? Eller om barnet kan stå på et ben med lukkede øjne i et halvt minut. Efter en række forsøg oplever barnet, at det ikke altid er muligt at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden og, at I ved at lave små forsøg kan undersøge barnets angsttanker – er de rigtige eller forkerte? Er der med andre ord grunde til at være nervøs eller bange? I bloggen "Fra angstkuet knægt til frisk forskerfyr - eksperimenter sparker angstrøv" beskriver jeg, hvordan du bruger eksperimenterne til at undersøge barnets angsttanker. Du kan også kigge fobi et lille diasshow, hvor jeg fortæller til børn, hvilken rolle bekymringer spiller for angst, og hvad man kan gøre ved dem: Diasshow til børn om metakognitiv terapi.
- Sørg for at dit barn holder sig fysisk aktivt, er udhvilet, kan slappe af og har nogle interesser, det kan gå op i.
Du kan også læse de andre blogindlæg på hjemmesiden. De handler om angst, depression, perfektionisme, OCD, kognitiv- og metakognitiv terapi og meget mere.